I "gamle dage" havede mange gaarde hoens, det var en vigtig indtaektskilde. I de floker der "kun" skulde laegge aeg til salg, slap man nogle faa haner ind med hoenerne, saa der blev ro og orden i flokken. Det fungerede fint i mange hundreder af aar. Hoenerne levede vanligtvis i tre aar, det tredje aar blev mange hoener brugt til at legge ruge-aeg, slig at naeste generation kunde laves. For over 100 aar siden begyndte nogle gaarde med at holde to flokke med hoens, den ene flok la aeg om vinteren, da pricerne var paa top. Mange landmend brugte en race der hed Langshans, der blev importered til England ifra Kina i 1870'erne. Denne nye race havede ogsaa en anden stor fordel, der var utroligt lidt "boevl" i floken. De levede ogsaa lengre end de fledste andre racer, og var paalidelige "sitters" (skrukker) i mange aar. I flere hundrede aar experimenterede man med krydsninger af racer, samt at mange nye racer blev "fundet op", saa der var udvikling hele tiden. En udvikling der fortsetter idag. For ca 40-50 aar siden kom gennembruddet: man klarede at "temme" vidse gener/egenskaber, og "hybriden" blev foedt. Mange af "de gamle" racer blev nesten udryddet, nogle doede ud. Landmend har ikke hoens mere, der blev udviglet en stor industri, aeg er bliven billigere, og alle hjerter fryder sig. Det er ikke alltid udviglingen forbedrer ting?