Je fik 6 stk 6. november, de var ikke helt skaldede men heller ikke for kønne. De har ikke været syge, og har det ganske fint. Så de er vist robuste nok.
første billede er da de kom
andet er efter 1 måned
Mit første hold var, som tidligere skrevet, næsten skaldede. Grundet fældning, måske hjulpet godt på vej af en tørstekur?
Deres første støvbad efter en uge var en mærkelig oplevelse, dels ynkelig, dels livsbekræftende: de lignede en flok grydeklare kyllinger, der lykkeligt tog støvbad for første gang..... De fik i øvrigt impulsen til det fra en gråspurveunge
.
De hold aflagte burhøns, vi har haft, har ikke fejlet andet end hvad en overdreven næbkupering sammen med et helt fritgående liv har afstedkommet: de kan ikke bide langt græs over, sluger det helt og ender med en kugle sejt hø i kroen - som forhindrer dem i at fylde tilstrækkeligt med mad i den. De døde af sult trods rigelig adgang til foder. Det skete for 3 af dem efter nogle måneder. De virkede faktisk OK indtil de lagde sig.....
6-8 uger efter deres ankomst havde de igen hel fjerdragt, lagde æg (store) i imponerende hastighed (5 om ugen per høne) - og skrabede lystigt efter insekter, stimlede sammen om madrester, kom rendende når man kom ud for at grave kartofler op (de var overbevist om at jeg gravede efter orm) - alt i alt helt normale høns. Det eneste negative, jeg kan sige om dem, er faktisk at de ikke ser særligt kønne ud. Det er jo ikke udseendet, der er avlet efter. Så egentligt tror jeg at aflagte industrihøns på deres egen måde har betydning for racefjerkræavl: mange går over til pæne høns når de først har haft aflagte industrihøns. Selv startede jeg faktisk med racehøns. En stamme højt præmierede sort/sølvhalsede italienere, der viste sig at have salmonella af den farlige slags, hvilket medførte kredsdyrlæge, dyre blodprøver og aflivning samt karantæne. Så det var ikke den bedste start. Derfor de aflagte burhøns. De var sunde og billige.