Kirstens historie er ekstra skøn, fordi den handler om en mands øjenåbner møde med en høne...en mand, som hele livet har opfattet en høne..ja..bare som et dumt stykke fjerkræ. Virkelig dejlig situations beskrivelse Kirsten
Her i området starter naboernes dage med et smil på læben...eller ofte en skralgrinen, når de morgenlufter deres hunde og kommer forbi min hønsegård...hvor dagen altid starter med et stort "godmorgen piger" og en småsludren med hønsepigerne i det kvarters tid, jeg altid bruger om morgenen i hønsegården...både for at starte dagen godt...men bestemt også for at kigge efter, at alle er raske og friske.
Mange venner og naboer er klart blevet omvendt i deres opfattelse om fjerkræ, når de har aflagt matriklen et besøg. Hønsene hjælper og kommenterer i rigtig mange ting, vi laver her...og det er på 3. år et tilløbsstykke at komme ind og se, når jeg kalder ud i haven: "skal vi vaske op?" ..og min førehøne altid kommer farende fra et eller andet verdenshjørne..fiser ind gennem stuen...hopper op på køkkenbordet, og fra sin faste plads hjælper til med opvasken alt imens hun snakker og snakker løs og prikker på køleskabet for at få sine ostebidder.
Høns er f..... det bedste, jeg nogensinde har anskaffet mig...for pokker...hvor jeg elsker dem