Nabohunden får altid skylden

[ina.....]

Nu er det jo sådan, at naboens New Foundlænder er min ynglingsmodstander, idet den hvert år stjæler en del af mine store kyllinger som den punkterer og smider fra sig et sted i skoven mellem naboen og os.
I går manglede en af mine blomsterkyllinger, som jeg ellers gav til min pitbull høne, der vogter sit afkom med sit liv.
Hvis ikke man ved det, så er der rigtig meget natur i blomsterne, i hvert fald kan de flyve, og om morgenen hopper de så over hegnet og går ud af stalden sammen med de to araucanaer, der også kan det der med at komme højt op.
Det bliver Pittbull ret forvirret over, for hun kan ikke lette måsen og følge med, og det er netop når kyllerne begynder at strejfe alene omkring at naboens elers så dvaske hund slår til.

Nå! jeg gik hele dagen og forbandede både naboen og køteren langt væk, mens jeg også hørte pip hver gang jeg kom over min gårdsplads, jeg ledte højt og lavt for at se efter om der gemte sig en blomst et eller andet sted, men jeg har temmelig mange store kyllinger der siger piplyde, så det kunne være hvem som helst der pippede.

Da alle begyndte at trække mod natlogi, hørte jeg igen pippen, og denne gang udkommanderede jeg hele familien til eftersøgning, under stor protest, men det gav bonus, min mand fik den ide at lette opvaskebaljen som var brugt til hønseguf, og i vinden vendt bunden i vejret, sådan havde den nu ligget et par dage, så det tænkte jeg ikke videre over, men men men, her kom en frisk blomst farende ud og var straks i gang med at spise og drikke.    hvordan den var kommet derind, må stå hen i det uvisse, for den var sammen med mor og de andre lørdag morgen under morgentællingen, altså efter blajen vendte bunden i vejret. 

Så nabohunden er indtil videre frikendt for at stjæle lige den kylling, men den har også så rigeligt på samvittigheden.

[Jette Jensen]

Det var da godt I fandt den inden det var for sent. Det havde ikke været rart at finde en død blomst under baljen.

Blomsterhøns kan give en dårlige nerver.

Min enlige hønekylling slap ud fra løbegården og forsvandt i buskadset. Jeg ledte og ledte, håbede at hun ville komme tilbage til sine 3 brødre når hun hørte deres lyde. Men væk var hun. Om natten syntes jeg bestemt at jeg hørte skrig, så nu havde Mikkel fået endnu et måltid på min bekostning, mente jeg.

3 dage efter opdager børnene at hun ligger inde hos naboen og tager støvbad! Til den nabo er et kæmpe hegn og ingen huller i hækken, så hvordan hun er kommet derind er en stor gåde. Med møje og besvær får vi hende fanget, blomsterhøns er så rapfodede, og det var en meget sulten og tørstig ung dame der kom i løbegården!

[StaldTobo]

Hehe nogle historier.
Man keder sig helt sikkert aldrig,når man har høns.

[Marianne Vedel]

Jeg har en enkelt gang fundet en af mine høns under en omvendt spand. Jeg tror den er fløjet op på spanden og så er spanden tippet rundt og hønen endt indenunder.
Den havde heldigvis ikke siddet der længe, for jeg havde slet ikke nået at savne den, jeg så bare at spanden lå på hovedet, og vendte den om, ud for hønen.
Nu ligger min tomme spand altid på hovedet, så det ikke (forhåbentlig) kan ske igen.
Og jeg kan da kun tilslutte mig, at med høns keder man sig aldrig