Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Moskus ænder og deres overtøj.  (Læst 11103 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline joha0552

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 37
Moskus ænder og deres overtøj.
« Dato: 02 December , 2011, 12:51 »
Hej,

Jeg slagtede i sidste uge en moskus and. Jeg bøvlede en del med at få den af tøjet. Jeg fik det til sidst ordnet og den blev parteret. Brystkødet vejede 800 g (ialt) og blev til stegt andebryst den ene dag (til hele familie 2 voksne og to børn = vi rutter ikke med kødet) og en dejlig wokret den næste dag. Faktisk synes jeg bedst om wokretten. Utroligt mørt og meget magert og dog alligevel smagfuldt.

Tilbage til problemet. Jeg havde lånt en plukkemaskine af den slags hvor man holder fuglen. Den virkede egentligt ok, men den havde bare ikke kraft nok i motoren så efter 1-2 sekunder måtte man tage dyret tilbage så motoren kunne komme op i fart igen. Jeg har selv lavet en plukkemaskine alla den fra youtube kendte http://www.youtube.com/watch?v=G-pbRxIlpuw
Den har fungeret fint til de 9 kalkuner jeg har sendt i fryseren, men er i tvivl om den kan klare en and. Motoren er kraftig nok og udvekslingen på motoren giver et omdrejningstal på godt 200 i minuttet så spørgsmålet går mere på om hvorvidt man kan gøre fjerrene modne til at blive plukket af sådan en maskine. Jeg tror at min fejl sidst var at vandet aldrig kom ind til bunden af dunene.

Er der nogle erfaringer man kunne gøre gavn af ift temp. på vandet, tid i vandet evt. andre små fif der gør fjer og dun plukbare. Har læst om nogle der havde anden i vandet i 5 min. ved godt 60 grader. Jeg havde nok nærmere fuglen i i 40 sek ved 75 grader.

Har læst en del om voks og de der anbefaler lyder meget overbevisende i deres agumentation, men hvis det kunne undgåes ville jeg foretrække det.

Håber at der er nogen der har mere erfaring end mig, da jeg ser en stor fremtid i de der moskusser her på Farmen  :D

mvh
Johan
1.6 blandings høns
orpington kyllinger og æg i rugemaskine

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #1 Dato: 02 December , 2011, 13:06 »
Du skal have anden under vand i mindst 5 min til gengæld er det fint hvis vandet er 60-70 grader, det må aldrig komme over 70 grader.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

bly viol

  • Gæst
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #2 Dato: 02 December , 2011, 13:22 »
og godt med opvaske middel i . et ordentligt sprøjt . ellers trænger vandet ik rigtig i bund . det virker  /o

Offline Lundur

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 246
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #3 Dato: 02 December , 2011, 13:42 »
Hej Johan.
En erfaren fjerkræplukker (har tidligere plukket proffesionelt) har lært mig: Dyret skal holdes under vand i 3-5 minutter ved 63-65 grader, og det er meget VIGTIGT at dyret bevæges rundt, især så det varme vand kan komme "baglæns" ind under fjer og dun - specielt vigtigt ved svømmefugle. Jeg slagter og plukker selv et par hundrede dyr om året og har efter rådgivning anskaffet en gammeldags gas-grukedel. Jeg varmer vandet op til ca. 68 grader - bruger elektronisk stegetermometer, men samlingen må IKKE komme under vand for længe - slukker for gassen og kommer 2-4 dyr i "gryden" alt efter størrelse, og så det vigtige efter min og min rådgivers mening: Der skal nu flyttes kraftigt rundt på dyrene i vandet med f.eks en lille kost eller en 80-100 cm rundstok med en 20-30 cm tværpind. En grov test til du selv får fornemmelsen: Tag fat i en god tot brystfjer med to fingre. Hvis de slipper MEGET let og du har rørt godt rundt, så er dyret klar til at plukke med maskine og/eller med håndkraft. Mere varme til næste hold, så tænd for gassen. Er vandet for varmt, put koldt vand i. Det fungerer fantastisk simpelt og nemt. Jeg gav 100 kroner for en grukedel fra Gul og Gratis.
Jeg har lige set det sidste råd om opvaskemiddel i vandet. Jeg har aldrig brugt andet end varmt vand som beskrevet ovenfor. Måske er det harmløst, men jeg bryder mig ikke om tanken om sæbe på det jeg skal spise - i hvert fald finder jeg det personligt unødvendigt. Prøv dig frem, og lad os høre, hvad der virker for dig.
mvh Steffen Lund
Sekretær i Maranklub DK
10,16 Nøgenhalse sorte i stor
4,7 Grå danske gæs
2,4  Sachsenænder
10,18 Maran i stor, Sort-Kobber og Hvedefarvet.
http://www.maranklub.dk

bly viol

  • Gæst
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #4 Dato: 02 December , 2011, 13:47 »
vi har lært tricket med opvaskemiddel a en gammel landmand . og det virker . den smule sæbe skader ik mere end den smule du bruger når du vasker op  ;D

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #5 Dato: 02 December , 2011, 14:02 »
Jeps, når det er svømmefugle der skal i gruekedlen, så tilsætter jeg også altid et smule opvaskemiddel. Ellers tager det lang tids skvulpen osv. inden vandet kommer helt ind.

bly viol

  • Gæst
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #6 Dato: 02 December , 2011, 14:06 »
tak Rudy  /o så det ik kun mig der bruger det

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #7 Dato: 02 December , 2011, 15:13 »
Vi bruger også et lille skvæt opvaskemiddel. Jeg skyller jo da kræet flere gange i processen inden den ryger i fryseren, så tvivler på, at det er værre end at vaske op i det.

Offline joha0552

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 37
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #8 Dato: 02 December , 2011, 15:46 »
Hej Alle,

Fantastisk at man kan få så mange råd og trække på så megen erfaring på så kort tid. Genialt. Jeg er faktisk den lykkelige ejer af en gruekedel (fik den faktisk forærende af en ældre herre jeg kender. Han har ikke længere mulighed for at have fjerkræ og jeg tror han syntes det var hyggeligt at den kunne fortsætte i tjenesten.)

Jeg har hørt det med opvaskemiddel (tror jeg læste det på en amerikansk hjemmeside, men har ikke prøvet det. Alt tyder på at jeg har ladet fuglene svømme alt for kort, men det skyldes sikkert at jeg har lært at skolde høns ved 80 grader i 30 - 40 sekunder, og der skal man passe på de ikke får for længe.

Jeg vil snarligst prøve at slagte igen og så skal alle de gode råd prøves.

endnu engang tak ;O)
mvh
Johan

p.s. Her er iøvrigt min plukkemaskine. Den kan sagtens slynge kalkunen rundt, men den ville kun vende med brystet ned.  :-\ Den er jo ikke helt symetrisk bygget sådan en fugl  ;D Tilgengæld tog det ca 1 minut at klæ den af og dernæst et par minutter at tage ud - så kører det bare og det er overskueligt at slagte selv. /o  http://www.youtube.com/watch?v=UY7Q-quTOog&feature=youtu.be
1.6 blandings høns
orpington kyllinger og æg i rugemaskine

Offline claus74

  • Bruger
  • Indlæg: 237
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #9 Dato: 02 December , 2011, 18:56 »
Hvor mange omdrejninger kører den plukker med og hvor stor diameter har maskinen??? Jeg synes den ser ud til at køre lidt "tungt"
Jeg fik slagtet en flok gæs hos en slagter. Han havde dem i "bad" i 2,5 min ved 68gr
« Senest Redigeret: 02 December , 2011, 18:59 Fra claus74 »

karina dj

  • Gæst
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #10 Dato: 02 December , 2011, 19:01 »
Jeg plejer at stå med et lille smalt bræt som jeg gnubber anden med mens den er i grukedlen... det hjælper osse med at få vandet ind til huden  ;)

Offline joha0552

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 37
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #11 Dato: 02 December , 2011, 19:23 »
Motoren er 1410 omdrejninger i minuttet og den fart er så neddroslet via udveksling til godt 200 omdr. Det er nu ikke antallet af omdrejninger der er afgørende det er motorens størrelse og denne er 1,5 hk og den er ikke sløj. Men jeg tror at kameraets evne til at gengive virkeligheden skaber en illusion af lavere fart. Jeg startede jo med at smide hele kalkunen i (har jeg desværre ikke filmet) og den dansede lystigt rundt. Den ville bare ikke rigtig lande på ryggen  :-\ Derfor står jeg på filmen og bøvler lidt med det. Men under 1 minut og så 30 sekunders håndpluk af det sidste. Det slår min bedste tid med mange minutter  /o

Det med brættet lyder også rigtig fint. Det tager jeg med på listen - Tak  ;D

diameter på skiven er 52 cm og det passer med at der er omkring 1" fri rundt skiven. Dette er til den store side og her skal jeg have sat et eller andet ind, men det må heller ikke blive for lille et mellemrum, da fjerene jo falder ud den vej.

Jeg sprøjter i øvrigt på dyret med en haveslange når den selv fræser rundt i tumbleren.

mvh
Johan
« Senest Redigeret: 02 December , 2011, 19:26 Fra joha0552 »
1.6 blandings høns
orpington kyllinger og æg i rugemaskine

Offline claus74

  • Bruger
  • Indlæg: 237
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #12 Dato: 02 December , 2011, 19:32 »
Okay ja det kan godt ske, at det er sådan. Jeg havde nu aldrig forestilles mig, at min snarligt fremstillede maskine skulle køre med under 5-600 omdr/min
Hvor stor er diameteren på tromlen?

Du kan forresten godt bruge en langskaftet stiv børste under skoldningen /o

Offline Lundur

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 246
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #13 Dato: 02 December , 2011, 19:41 »
Vi er enige om at opvaskemiddel kan skylles af, men sæbe opbruges hurtigt af fedtstoffet, så der skal nyt i for hvert nyt hold. Er det unødigt besværligt?????
Det vigtige er at bevæge dyrene mens de er i kedlen, så vandet kommer ind under. store kyllinger skal have 2-3 minutter, ældre høns og unge ænder 3-4 minutter, ældre ænder og unge gæs 4-5 minutter, alle ved max 65 grader, da du skal have tid til at arbejde vandet ind til huden uanset opvaskemiddel eller ej. De ældre gæs og især grå danske gæs er "seje" på mere end en måde, der skal du regne med 5-6 minutter og op til 68 grader varmt vand.
Som skrevet tidligere: Prøv dig frem med et dyr til en start, angående tid og sæbe og hvad du ellers vil teste. Dine egne erfaringer er nu de bedste, selv om det er rart at få lidt starthjælp fra alle os der har prøvet.
mvh Steffen Lund
Sekretær i Maranklub DK
10,16 Nøgenhalse sorte i stor
4,7 Grå danske gæs
2,4  Sachsenænder
10,18 Maran i stor, Sort-Kobber og Hvedefarvet.
http://www.maranklub.dk

Offline joha0552

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 37
Sv: Moskus ænder og deres overtøj.
« Svar #14 Dato: 02 December , 2011, 21:17 »
@ Lundur: Ja jeg er enig i at ens egne erfaringer er dem der står tydeligst tilbage og danner den bedste grund for at agere i fremtiden, men det er nu dejligt at undgå at lave unødvendige fejl når andre nu har fundet de vise sten. Jeg elsker at lære nyt og har en meget undersøgende tilgang til livet, men mine teser er både baseret på egne erfaringer (nogle bitre), samtaler med erfarne mennesker jeg møder på min vej, bøger om emnet og så naturligvis nettet og herunder dette dejlige forum.

Jeg vil snarligst slagte nogle flere af mine Moskus ænder og skal nok vende tilbage med mine erfaringer.

mvh
Johan
1.6 blandings høns
orpington kyllinger og æg i rugemaskine