Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP  (Læst 8851 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

hønsemand

  • Gæst
en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Dato: 14 ſeptember , 2008, 13:08 »
Hej Fjerkræ Forum.

Jeg er en forholdsvis ny hønse ejer og jeg bemærket noget meget underligt igår. Jeg var gået ud i hønse gården får at se om hønsene havde lagt nogle æg da jeg så at min ene hvide høne havde et åbent kødsår og ar helt blodig bagi, jeg gik rundt og kiggede efter huler i hegnet men kunne ikke finde nogen, da jeg  kigger over på den hvide høne igen ser jeg at der er nogle af de andre høns der går rundt og hakker den bagi. Vi har 5 høns, 3 af dem brune og 2 hvide. Det ser kun ud til at det er de 3 brune høns der hakker til den hvide høne, den anden hvide høne hakker ikke på den. Hvad skal jeg gøre? skal jeg kontakte en læge eller dele hønsene op? Hvis i har været i samme situation så må i meget gerne skrive havd i har gjort for at stoppe deres meningsløse adfærd. Hvis i har et forslag til hvad man kan gøre må i også meget gerne skrive det.
Alt hjælp vil der blive sat stor pris på!

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Svar #1 Dato: 14 ſeptember , 2008, 13:32 »
Hej Hønsemand og rigtig hjertlig velkommen her!

Det der foregår i din hønsegård er det der kaldes 'kanibalisme'. Dvs at en eller flere høns har fundet ud af, at hvis de rykker fjerene af hinanden, så kommer der en lille bloddråbe med ud som de får smag for og at fjer smager godt.

De kan blive så slemme, at de simpelthen hakker efter blodet alene, eller plukker hinanden i kloakken efter den bløde slimhinde, der bløder let. Der er beskrevet høns som har plukket æggelederen ud på hinanden.

Det er en uskik der skal handles på, med det samme, for det bliver kun værre og det 'smitter' som bare pokker.

Det mest effektive og hurtigste middel er at gøre synderen et hovet kortere.
 
En anden mulighed er at købe hjortetaksolie hos Matas og spraye dette ud på hønsenes bagender - det smager og lugter afskyeligt. Gør det på alle så den ene ikke udstødes yderligere, eller synderen blot kaster sig over et andet offer.

En tredie mulighed er at købe såkaldte hønsebriller hos f.eks Amerika Thisted. Der er et direkte link til dem i venstre side af din skærm. Hvor efftktive de er ved jeg ikke ;)

Jeg har læst en del om emnet på udenlandske sider og mange hælder til at hønsene mangler mineraler i deres foder. Så godt foder evt tilsat Vispumin, er en god ting.

Der ud over er det vigtigt at tilbyde sine høns masser af plads, så de ikke keder sig for meget og bruger hinanden til underholdning. Pinde at flyve op på, et gammelt juletræ der ligger ned at gemme sig i, nogle træstubber, og andre forhindringer er kun godt.

Nogle høns er værre end andre til at udvikle kanibalisme. Vores erfaring siger at det ofte er hybrider, altså høns der er skabt til industrien som højtydende æglæggere der er værst.

Vælger man racehøns, som vi er vældig meget tilhængere af, er sådanne unoder som regel avlet væk gennem generationer.

Held og lykke med projektet! og lad os gerne høre hvordan det går :)

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Svar #2 Dato: 14 ſeptember , 2008, 14:30 »
Du skal helt klart isolerer staklen, for selvom du bruger hjortetaksolie som er super effektivt, så skal man helst ikke smøre eller spraye det på åbne sår, (det svier ad H til) og det vil muligvis få de andre til at fortsætte, lad den evt. gå med den der ikke piller, og se om det går.
Jeg har oplevet det med kyllinger der pludselig får lyst til at pille i de nye fjer og så går den vilde jagt, og det ender med at de der piller har spist al indmaden i den anden, og DET er ulækkert og antageligt pinefuldt,,,, Og faktisk fortsætter det fra individ til indidvid.

når du har smurt dem alle med hjortetaksolie, så holder det et par dage, så skal du smøre igen, jeg plejer at smøre ryg og rumpe og på kyllingerne vingerne helt opppe på skuldrene, det er vigtigt at blive ved til alle er hele og friske igen, og derefter plejer det at være glemt, i hvert fald hos kyllingerne.

Jeg har aldrig prøvet det med voksne høns, men det er typisk industrihøns der har dårlige vaner, som muligvis kommer af kedsomhed, og det kan være forklaringen på at det ikke fortsætter her, for alle mine voksne høns har travlt med at passe haven.

Jeg håber du finder en løsning.
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Danny Westh

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 733
Sv: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Svar #3 Dato: 15 ſeptember , 2008, 22:35 »
Jeg mener ikke at man kan gøre "synderen" et hovede kortere da jeg er helt overbevist om at ALLE høns elsker blod.
Hvis en af mine høner har haft et blødende sår så render alle de andre høns efter staklen for at få del i festen.
Jeg har set det flere gange i mine hønsegårde. Både med kyllinger og voksne, fordelt på 8 forskellige racer så jeg tror ikke at det er noget der er avlet ud af racefjerkræ. Ihvertfald ikke selve "blodrusen".
Hvordan det så starter er jo en anden snak og som hanne er inde på så er nogen racer mere tilbøjelige til at pille hinanden end andre.
Jeg ville også isolere den med det samme. Og jeg ville lade den gå alene da min overbevisning er at den anden hvide også bare vil begynde hvis den går alene med den "sårede".
Jeg har også oplevet at halvstore kyllinger nærmest er ædt op indefra. Sandsynligvis opstået på grund af et blødende sår.
For nylig snakkede jeg med en der havde fået en ny hane i flokken. Det var gået fint det første stykke tid men en dag kom han hjem, sad hanen med hovedet ud gennem hegnet og alle hans indvolde var ædt af hønerne. Jeg tror at netop dette også er startet med et blødende sår og han har desperat prøvet at komme væk.

Danny
Himlen bør altid være blå!

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Svar #4 Dato: 16 ſeptember , 2008, 08:04 »
Puh ha, det er dog en forfærdelig historie, Danny. Jeg bliver da helt skidt tilpas. Stakkels, stakkels hane, hvor må han have lidt.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Svar #5 Dato: 16 ſeptember , 2008, 08:16 »
Hvem skulle tro at de høns vi holder så meget af, kunne være så grusomme, Danny det var da en trist beretning om hanen  :'(
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

StaldTobo

  • Gæst
Sv: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Svar #6 Dato: 16 ſeptember , 2008, 11:39 »
Gys

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: en af mine høner bliver hakket på! HJÆLP
« Svar #7 Dato: 21 ſeptember , 2008, 08:26 »
Hvordan går det hønsemand?