Jeg har fået en del gamle bøger og iblandt dem er der en som hedder Høns og kyllinger - haandbog for hønseholdere, udgivet af Danmarks Fjerkræavlerforening i 1943.
I den står der (synes jeg) mange interessante ting, for den er skrevet med det formål at avle racetypiske dyr med god ydeevne (æg og kød)
Noget som dengang var meget mere væsentligt end nu til dags, hvor mange ingengang spiser sine egne dyr.
Og det handler alt om racerene høns.
Der stå bla. :
Tidspunkt for opdrættet :
Svære racer udruges mellem først i februar og først i maj. Lette racer kan udruges ca. en maaned senere. Kyllinger som laves tidligere begynder at fælde om efteråret og kyllinger som laves senere er mere modtagelige for sygdomme som f.eks coccidiose.
Man skal regne med mindst 2½ og hellere 3 kyllingere for hver hønneke man ønsker at sætte ind i huset om efteråret.
Naar kyllinger er 2-3 uger, kan man kende forskel paa de to køn, idet hønen befjeres hurtigere - især i hale og vinger - end hanerne, mens hanernes kam vokser hurtigst.
Gode æglæggere fælder sent og voldsomt, saa de ofte bliver næsten nøgne. Dårlige æglæggere fælder tidligt og langsomt.
Gode æglæggere har en dyb og rummelig krop med langt brystben, bred ryg og fyldig gump.