Hej René!
Hvis du vil have en dværgrace som skruk, ved jeg også at dværg-orpington er gode rugere.
Jeg havde selv en antwerpener-skæghøne, der lagde sig på æggene, da vi var i Jylland i en weekend. Jeg har til gengæld ikke haft en skruk i de perioder, hvor jeg har samlet æg hver dag. Jeg tror dog, at der kunne være problemer med, at få en antwerpener-høne til at ruge på store æg. Det er trods alt en lille race.
Jeg ville spørge sælger, når du køber dine store høns, om han nogen gange får ruget kyllinger ud ved skruk. Det, at en kylling er opvokset hos en skrukhøne, kan godt gøre næste generation mere tilbøjelige til at ruge.
Endeligt ville jeg ikke vælge en race 2 ud fra rugelyst. Der er stor forskel på en silkehøne og en dværg-wyandot. Og hvis du bedre kan lide den ene race frem for den anden ville jeg vælge ud fra det, selv om der kan være forskel på, hvor let det er at få en skruk.
God fornøjelse med dit valg!
Venlig hilsen
Erik