Gode kæledyr, slagtehøns og æglæggere - Hvilke slags høns ?

[MFJB]

Hej,

Min mand og jeg går med planer om at udvide staben af dyr med høns. Vi har snakket lidt frem og tilbage om hvilke høns og til hvilket formål vi vil have dem.
 
De høns vi anskaffer os skal kunne være kæledyr, lægge gode æg ofte og bruges som slagtehøns.
Er der nogen der ved hvilke slags høns vi bør anskaffe os?

Personligt er jeg mest til dværghøns men ved at der jo ikke er så meget kød på en sådan.

Ps. Det er første gang vi prøver os med høns.

Hilsen Maria

[Wanda]

Maraner har alt det du søger

[Christina]

Enig...efter 2-3 år, har jeg endelig fundet den perfekte race, som både lægger æg og giver godt med kød: Maraner!

[Christina]

Sussex kan også være et bud, men jeg synes dog de er lidt klodsede

[pilegaarden]

New Hampshire er 'konstrueret' til at imødekomme dine ønsker.

[Henriette Hall]

Gode gamle danske landhøns. Men prøv at låne et par hønsebøger og læs lidt om de forskellige racer. Så er du bedre rustet. Herinde råber vi jo alle op om fordelene ved vores egne racer. Vi er såååå forudindtagede.

[pilegaarden]

@Henriette

Ikke enig.

Jeg har stort set ikke New Hampshire tilbage da jeg har andre prioriteter. Så det har ikke med egne interesser at gøre.

Som med så mange andre ting skal man fokusere på ønsker, behov,evner. Det kaldes teknisk for specifikation.

For at folk kan se 'den lysende stjerne' skal man somme tider tage tingene til det ekstreme.

Et tænkt eksempel.

En gruppe mennesker skal ud at køre lidt off road i varierende terræn. Der er et flodleje der skal passeres, derefter lidt sandbanker og endelig lidt strækning i skovområde hvor der kan forekomme mindre væltede træer som skal forceres og evt med risiko for at et større dyr kommer i vejen.

En i gruppen informerer: Jeg har en Ford Ka, det er en dejlig bil.

Skal vi nu vælge den dejlige Ford Ka, som en i gruppen har, og anbefaler?

Eller skal vi vælge noget der er designet og produceret primært med henblik på det terræn?



Undskyld. En gang imellem kan jeg bare ikke lade være. Og jeg ved at mange mennesker hader mig for at være så satans logisk, ligefrem og påståelig. Men det er nu engang min måde at være på.

[Henriette Hall]

Forstår egentligt ikke dit indlæg Erik. Mener egentligt bare at når folk spørger "hvilke høns skal jeg have" uden særligt meget baggrundsviden, så vrimler det ind med indlæg hvor vi hver især fremhæver vores racer. At søge lidt baggrundsinformation i bøger/på nettet generelt/i vores leksikon her på forum m.m. ville sætte folk i stand til at spørge mere konkret ind til fordelene og ulemperne ved de forskellige racer. Og man kan samtidig få elimineret nogle man ikke kan lide f.eks på grund af udseendet, farven på æggene, eller hvad man nu prioriterer. F.eks har der lige været en der har læst at barneveldere er aggressive, og det kunne jeg da tilbagevise. De er lige så fredelige som andre høns i den størrelse, men det er da mere konkret viden end bare at spørge om hvilke høns der lægger godt med æg og er gode spisehøns. Det er de fleste mellemsvære racer jo designet til at være. Et godt alsidigt blandingsprodukt til private hønseholdere.

[pilegaarden]

Nu findes der jo faktisk en race der er designet lige netop til MFJB's behov:

"De høns vi anskaffer os skal kunne være kæledyr, lægge gode æg ofte og bruges som slagtehøns."

Og de hedder New Hampshire.

Der er med garanti mange andre dejlige hønseracer, og folk skal naturligvis være hjerteligt velkomne til at fortælle hvofor netop deres race er fantastisk.

Men, som sagt, når der er designet en race som imødekommer 'kundens' behov, bør man, i min bog, gøre opmærksom på denne mulighed. Det er naturligvis fuldstændig op til 'kunden' at træffe det endelige valg. Og måske passer farven ikke 'kunden', og derved bliver det et andet valg.   

[Marianne Vedel]

Velkommen på forum, Maria
Jeg kan tilslutte mig Wandas forslag om maran. De fås faktisk også i dværg, vi har lige slagtet hanekyllinger, de vejede omkring et kilo slagtede.

[Tanja Pedersen]

Jeg må altså også heppe med på maran. Vi slagtede i weekenden og den største vejede 2400 g renset og plukket . De lægger flotte, mørkebrune "chokoladeæg", er nemme at få tamme og så er de også gode kyllingemødre, hvis man vil have kyllinger på et tidspunkt.

Af andre racer kan jeg nævne:

Araucana. Flittige æglæggere, tamme og så får man fine turkise æg. Deres brystkød skulle være fantastisk.

Amrocks er også et bud, men jeg har kun begrænset erfaring med dem. De er dog designet til at give både godt kød og lægge æg, så det var måske en mulighed. Derudover er de vanvittig flotte.

Sussex har jeg også prøvet at have, men det var ikke en race for mig. Jeg kan ikke helt beskrive hvorfor, men maranerne er bare hyggeligere, og jeg synes også deres kød er mere velsmagende en sussex.

Billederne viser kobberfarvet maran, blå araucana og en bakke æg fra bl.a. maran og araucana .

[Christina]

Erik: Du snakker og r*ven går! Du siger selv New Hampshire, fordi det er den du har prøvet! 

Er enig med Tanja i at Araucana også er et super bud! Men synes ikke der er heelt så meget kød på som maraner. Lige pt., får jeg flest æg fra mine maraner og araucana

Og sjovt du skriver det med Sussex, Tanja...jeg kunne heller ikke heeeelt sætte fingeren på, hvorfor de ikke lige var mig, men tænkte at det nok var fordi de virkede klodsede...eller som nogle store skrumler

[Marianne M.]

Synes nu også sagtens at de store wyandotter (som af en eller mærkelig grund er gået lidt af mode igen ) kan blande sig her!! Store, rolige, tillidsfulde og fylder godt i gryden!

[Frank H. Kristensen]

Der er op til flere racer lavet til det formål at de skal være rolige, lægge godt med æg og kunne bruges til slagtedyr. Det er ikke kun New Hampshire, men de er ganske fine og vil fint kunne bruges. Det vil de fleste kombinationsracer ville leve op til det du vil bruge dem til.
Du skriver ikke om racen selv skal kunne ruge kyllingerne ud eller om det skal klares på maskine.

De store Wyandotter kunne godt være en mulighed og er en dejlig race. Dog kan nogle af stammerne/farverne have svært ved at komme op i den rigtige størrelse både kropsmæssigt og ægmæssigt. Derfor skal man lige se sig for på markedet.
Hvis du ikke er til de store racer, vil store Araucana nok passe dig ganske godt. De er ikke for store og alligevel en størrelse hvor der kommer lidt kød ud af det.
Dog klare vi os selv fint med vores Dværg Wyandotter og får det kød vi skal bruge.

Jeg vil foreslå at gå på nogle af de forskellige udstillinger der er for tiden og se de forskellige racer. Her kan I også få hjælp og høre lidt om de forskellige racer. Pas dog på for folk vil gerne fremme deres egen racer gælder også mig selv.

Sussex er ganske fine. Nogle bryder sig ikke om dem og andre kan ikke leve uden. Jeg kender op til flere der bare ikke kan have andre racer eller hvor deres Sussex er de vigtigste og så må de andre vige pladsen hvis der skal skæres ned. Folk har forskellig smag og man ved først hvad man selv kan lide når man har prøvet det.

[Mette Marie Andersen]

hm... synes nu ikke ligefrem mine store wyandotter var rolige og tillidsfulde - snarere temmelig 'hysede'. Jeg prøvede med dem i et par år inden jeg opgave dem til fordel for Orpington, som er netop rolige og nemme at gøre tamme, lægger godt med æg og har en fin slagtekvalitet - men størrelsesmæssigt nok lidt i overkanten af det som trådstarter efterspørger for Orpingtoner er altså temmelig store.
Jeg begyndte selv i sin tid med Danske Landhøns. De var temmelig vilde trods det at jeg havde fået dem som daggamle og haft dem i hænder dagligt. De lagde ikke æg om vinteren og slagtekvaliteten var da ikke synderlig god. Dem skiftede jeg ud med Dværgwyandotter efter et par år. De små 'dotter' var altså en god begynderhøne; nemme at gøre tamme, lagde æg hele vinteren, OK slagtekvalitet (dog måske lidt små). Efter nogle år med de små Wyandotter forsøgte jeg med store Wyandotter - og det var slet ikke det samme. Selv om de blev ruget ud i maskine og håndteret meget fra små, så var de stadig nogle 'hyspatroner', der flaksede op for et godt ord og hanerne blev stort set alle uden undtagelse aggressive når de havde fået en flok damer. Jeg prøvede med nogle rugeæg fra et par andre opdrætter og det var det samme. Så den race blev droppet efter at have forsøgt med den i 3 år.
Jeg har også prøvet Plymouth Rocks - de var godt nok også nemme at have med at gøre.
Nå, men hvorom alting er så vil jeg varmt anbefale Dværg Wyandotter som begynderhøns; de er ukomplicerede, rolige og robuste og producere samtidig godt med æg (det er vist også en af de racer der sådan i al almindelighed anbefales at starte med i diverse hønsebøger).
Det var så bare mine rent personlige og forudindtagede erfaringer  . Billedet ved min 'signatur' er forøvrigt min gode gamle og totalt tamme Tværstribede Dværgwyandothane, som jeg havde i nogle år.
mvh
Mette