silker skrukker gevaldigt villigt og det er vildt hyggeligt i sæsonen og ikke så hyggeligt, når den er gået på hæld.
jeg går også ind for 'spand-metoden' udenfor sæsonen, selvom den kan lyde barsk.
men, som Marianne skriver, vil jeg også hellere få en uhensigtsmæssig skruk afskrukket over 24 - 36 timer end risikere, at hun skal være i opslidende, forgæves trance i over en måned.
en superstædig skruk fra foråret 10 lever endnu, og det kun fordi jeg er så blødsøden. men det var hende, der overbeviste mig om at spanden var at foretrække.
hun lå i 6 uger sidste vinter og voksede simpelthen nedad og er trods sine halvandet år i dag på størrelse med en 8ugers kylling, er blevet totalt pip i pergamotten og har ikke lagt æg siden.
jeg sætter dem under en sort balje med det samme på hårdt, tørt underlag og sørger for at der slipper luft (men ikke lys) ind.
de har adgang til vand. men ikke mad.
jeg checker dem morgen og aften. med de stædigste tager det 3 dage. normalt tager det et døgn.