Lone
Det ligger meget langt fra Give, men meget tæt på Herlufmagle.

Jeg har selv blåbær i haven (kultiverede). 7 'gamle' buske (4-5 år) plus 10 nye. Så jeg kan nu høste 4-5 kg i løbet af en sæson. Bliver vel dobbelt op om et par år. De bliver primært brugt til marmelade.
Brombær (bjørnebær for nordmændene) har jeg også i haven men synes ikke de giver så stort udbytte. Jeg supplerer med plukning i et vildt krat ikke så langt fra min bopæl (har også hjembragt en enkelt af disse vilde planter til matriklen for at øge egenproduktionen). Igen bruges de primært til marmelade.
Hindbær har vi rigeligt af. Primært kultiverede former, men også en lille smule vilde (skovhindbær). Marmelade.
Så har vi lidt stikkelsbær og solbær, men det er planter der er sat for ca 1 år siden, så beskedent udbytte endnu.
Kirsebær, blommer og anden frugt har vi rigeligt af.
Dvs, i år ikke så meget. Det der ikke blev dårligt befrugtet grundet det kolde vejr i foråret, har en tendens til at blive ødelagt pga af den megen nedbør der har været i år. På mit Stella kirsebærtræ i hønsegården var der rigelig frugtsætning. Et skøn er, ihvertfald 100 l, og et andet skøn er at, ihvertfald 95 l var ødelagte, enten revnede eller begyndt at rådne på undersiden, inden de overhovedet havde fået den dybtrøde farve de skal have. Og de 5 % der skønnes at være OK, var så sandelig svære at finde blandt alle de dårlige bær. René Claude blommerne synes at gå samme vej. Surt show. Vi håber på en bedre sæson næste år.
Revlingebær kender jeg ikke men vil da checke dem ud på nettet om lidt.
Slåen har vi ikke selv, men jeg kender et krat i nærheden, der er rigt bærende. Jeg har aldrig vist disse bær den store interesse da det eneste jeg har hørt dem anvendt til tidligere var slåensnaps. Noget der ikke umiddelbart har min interesse. Men en opskrift på slåensaft kunne være interessant.