Jeg har gennem længere tid kun haft 3 høns. De er vist for gamle til at lægge æg, ihvertfald de to af dem. Den sidste lagde et æg i ny og næ.
Så fik jeg 6 nye voksne høns, 3 hvide italienere og 3 gammel dansk landrace. De lagde iflg den tidligere ejer, mange æg. Den første uge lagde de tilsammen 4 æg i døgnet. Men nu 10-12 dage efter jeg fik dem, lægger de kun 1 æg tilsammen. Hvad kan der være galt?
Der hvor de boede før, fik de mad en gang i døgnet, men hos mig står der hønsepiller fremme hele døgnt. Kan det være fordi de får for meget mad?
De opfører sig ellers helt normalt, går og hakker i jorden og pludrer, og hakkeordenen er ved at være på plads.