Tja..
På en måde giver du selv svaret, Magnus: Du prøver for sjov at krydse araucaner med landhøns, der ligner i farve og størrelse. Af det får du en blandet landhandel, som ligner landhøns, men har nogen af araucanerens gener. Sandsynligvis vil dette høneafkom lægge blå æg, når den tid kommer. Men det er netop det farlige, for krydser du igen dette afkom, får du en endnu mere ugennemskuelig genmasse, hvor af 75 % vil lægge blå æg, men kun de 25 % være 'ægte' (med dobbelt dominant for blå æg), 50 % vil godt nok lægge blå æg, men kun være enkelt dominant for blå æg, og 25 % vil lægge hvide æg og være uden gen for blå æg.
Og rent ud sagt, er det skide træls, når der kommer nogen i omløb/handel med kun halvægte araucanergener! Jeg har selv prøvet at købe en dyr hane fra den anden ende af landet, fra en, der ellers stod som avler af araucana. Men som spolerede min avl i et år ved ikke at være ren mht. gener for blå æg. Og siden har jeg også kæmpet med en enkeltkam fra en anden hane, også fra en 'ægte' hane
Det kan meget vel tænkes, at araucanahønen har lidt blandet blod i årerne, netop fordi, det er så nemt at lave høns, der lægger blå æg og så kalde dem en ægte araucana, hvis farven og halen passer.
Jeg siger ikke, at du er ved at rode dig ud i noget, men jeg vil kraftigt opfordrer dig til at holde krydsningerne 'inden for murene'.