Forfærdelig oplevelse

[Christina]

Jeg var lige kommet ind fra haven med dagplejebørnene, og ville gøre klar til frokost, mens de legede i stuen. Jeg åbner køleskabet, tar' maden og i det køleskabsdøren smækker i, lyder der bare et skrig bag mig. Da jeg vender mig, ser jeg en af vores små nysgerrige killinger, som er kommet i klemme, og da jeg befrier den, sidder killingen bare helt stille, og trækker vejret i små ryk.

Den er helt gal, og jeg SPÆNER ud i haven med killingen i hånden, mens jeg kalder på bonden inden ved siden af. Han er der selvfølgelig ikke, og pludselig begynder killingen at lave, mens dens øjne ruller lidt, og jeg er bare helt desperat.

Ind og ringe til genboen, som heller ikke er hjemme, men som guider mig og siger at den skal slåes imod noget hårdt, for at få fred. Og efter at samlet mig mod jeg ved ikke hvor mange gange, får jeg aflivet killingen Troede aldrig jeg skulle gøre sådan noget, og er bare SÅ trist over det. Børnene opfattede heldigvis ingenting...føler mig bare så trist indeni...

[Marianne Vedel]

Åh nej, Christina

[madsen]

Sikke et chok du har fået Christina.

[Dorte K]

Kære Christina. Hvor trist, men hvor sejt at du gjorde det bedste for killingen - og husk killingen har formentligt været bevidstløs og derfor ikke mærket noget. Men, ja forstår godt det hul du må have i maven! Og godt at børnene ikke opdagede hvad der skete! kh Dorte

[Julie R]

Puha, sikke en oplevelse.  til dig

[Mai-Britt]

Puh, det er bare det værste man kan opleve 

[Wanda]

Du er fantastisk Christina. Du overskred dine egne grænser for at gøre det eneste rigtige for den lille kat.

[lisbethpilkjær]

Du er bare så sej Christina  og jeg kan godt forstå du har det af helved til for at sige det mildt.
Men som Wanda skriver, du overskred din grænse og gjorde det bedste for killingen. FLOT

[Louise S.]

 
Sikke en grim oplevelse, men for s... hvor er du sej!

[Mico]

Det er det helt rigtige at gøre. Dyret skal ikke lide, det er rigtig syndt at lade det lide.

Her igård aflivede vi en ancona-unghane, der ikke kunne holde balancen og fræsede ind i alting.
Det var rigtig svært og hårdt at sige farvel, inden naboen tog den ind for at aflive den (det kan jeg ikke selv, se min alder)

Så jeg ved hvordan de føles, og man har det dårligt med sig selv, men tænk på at du blot på at det var det bedste du kunne havde gjort for killingen.

Et , så et og til sidst ,fordi du gjorde det rigtige.

Mico

[ina.....]

Du er sgu en sej tøs Christina    jeg vidste det

[Joankinu]

Ja for den, sej skal man være når man har med katte at gøre - godt at du fik gjort det rigtige for killingen

 - selv havde jeg en lettere kedelig affære da jeg skulle have neutraliseret mine ungkatte - den ene vidste jeg med sikkerhed var blevet gravid så den kom ikke med, men den anden kom med.

Den blev bedøvet, barberet og alt hvad dertil hører - så siger min dyrlæge søreme ; Jeg tror altså der er killinger indeni - men nu lukker jeg op alligevel og føler efter for at være sikker - kunne jo være knuder!

Der var desværre tre fostre på ca 5 uger  - og som dyrlægen sagde - hun kunne ikke garantere for at de ikke ville have taget skade af den narkose som hunkatten havde fået - så den svære beslutning blev at de skulle tages ud som en abort 

Jeg fik af dyrlægen ros for den beslutning, men den er ikke nem.

[Tanja Pedersen]

Flot Christina. Det er hæsligt at skulle aflive dyr, men nogen gange er man desværre nødt til det - jeg har også været der flere gange end jeg selv har lyst til at huske. SÅ flot at du kunne. Super-wonder-girl!!


  til en stærk quinde!

[Christina]

Snøft...det er stadig lidt hårdt at tænke på Jeg ved godt at for nogle, nok mest mænd, der er det ikke noget særligt, men tanken om at stå dernede og taget livet af den lille uskyldige killing...

Men tusind tak for jeres mange opmuntrende svar, det hjælper faktisk lidt på det...ikke mindst på den dårlige samvittighed. Nu har jeg fået min søde mand til at købe og tilskære en plade, således at killingerne om dagen har halvdelen af et indhug ude i gangen, og så er de ude her om aftenen, hvor der hverken er egne børn eller dagplejebørn. Ikke at det var deres skyld, det var ene og alene min skyld, men tingene foregår bare i et noget roligere tempo her om aftenen...

En bonuseffekt ved indhegningen er så at mine egne børn, synes det er SÅ skønt at sidde i "killinge-dagplejen" og nusse med dem

[karina dj]

Godt gået Christina!  Nu ved du hvad du er i stand til, og kan handle hurtigere en anden lignende gang... jeg ville godt nok osse ha pebet noget