Fru skruk, fru skrap og den søde.
Fruen i huset havde købt høns. Høns lægger æg og det var jo i grunden ikke så galt! Fruen syntes også at variation i såvel hønsehold som æggefarve var og er en berigelse i tilværelsen. Så der blev indkøbt høns af forskellig race, hos venlige hønsemennesker.
Hønseholdet gik godt! Der kom hane til og alt var lutter idyl og idel lykke. Så skete det, en høne punkterede! Midt i forårsmånedernes allerdejligste tid punkterede en stor og meget flot australorp – PLOFF! Må det have lydt – det vides ikke med sikkerhed, da fruen ikke var i nærheden da det skete. Hønen, det nydelige væsen var skruk - viste det sig!
JAVEL, så måtte den jo have nogle æg og ruge på, for omvendes til almindeligt hønseliv med gårdudgang, korn, hønsepiller og grønt syntes ikke længere at være interessant. Som sagt så fik damen æg, og der lå hun så stor bred og mægtig og fyldte hele rugebaljen ud!
Efter 21 dage skete miraklet, der lød pippen fra baljen… og frem stak et lille sort hoved – åh hvilken fryd og glæde blev der ikke hos Fruen i huset og nok også lidt hos husbonden, som dog, som den adstadige jyde han er, kommenterede det med ”er der kun én kylling!?” og da Fruen i huset fik kigget godt og grundigt efter, ja så var der kun en kylling – det var jo lidt lidt… syntes hun, så hun nuppede resolut bilen og for af sted til en adresse hvor de havde daggamle kyllinger – meningen var at der skulle købes 6 små søskende til den lille sorte… men Fruen har et stort hjerte, og hvor der er hjerterum er der husrum, så hun kom hjem med dobbelt så mange kyllinger som hun havde planlagt – tælle kan hun vist heller ikke…
Familiesammenføringen var kaotisk og meget amatøragtig, men det lykkedes og fru skruk var lykkelig for sine små unger, egen som adoptivbørn og passede dem efter alle kunstens regler… så punkterede den næste høne….
Det gik som før, ÉN kylling kom af æggene… og fruen af sted i bil – denne gang VILLE hun være standhaftig og kun købe 6 kyllinger! Det lykkedes og alt var igen idel lykke Fru Skrap var hidsig overfor Fruen i huset, men så kærlig og omsorgsfuld overfor sine adoptivbørn, at det var en fryd at se.
Men der var noget der nagede Fruen, for der var jo stadig 6 små daggamle og FULDSTÆNDIG forældreløse kyllinger hos den rare dame, som havde rugemaskinen. Fruen kunne næsten ikke sove den nat ved tanken om at disse små kyllinger gik i en kasse, under en varmelampe og ikke hos fru Skrap, som jo var så glad for sine kyllinger. Så efter en lang nat, besluttede Fruen at ringe til den rare dame og tilbyde at overtage de sidste 6 kyllinger, så der nu var 13 under fru Skrap. Det blev aftalen. Fru Skrap klukkede lykkeligt og blev blot endnu bredere så alle kyllingerne kunne komme ind i varmen…
Fruen i huset var ved at få et problem, for kyllinger vokser, og hvor skulle de dog bo?... hønsegården var i hvert fald ikke stor nok. Haven måtte tages i anvendelse – kaninbure kunne skaffes og viste sig at være glimrende skrukbure… og så endda i luksusudgaven m. løbegård. Alt var igen lykke og glæde i det lille hjem… så punkterede den søde gule sussexdame …
Fru Sød var i modsætning til Fru Skrap og Fru Skruk ikke af den temperamentsfulde slags (gul sort columbia sussex), men en meget fredelig og rar skruk, der gik klukkende rundt og så ellers lå og flød ud over kanterne på baljen, så ingen høne kunne lægge sine æg i den… hun blev flyttet over i skrukburet og fik 5 plastæg…
Fruen ville gerne have flere af denne fredelige og smukke race, heldigvis havde hun tidligere haft kontakt til en der ville have daggamle kyllinger om ganske få dage… så fru Sød fik kyllinger efter 6 dage på æg… en lynudrugning, men hvad kan man forvente af plastikæg…

Fruen i huset, som jo efterhånden var vant til at køre efter daggamle kyllinger, startede bilen og tog en kurv med – den kunne der da UMULIGT være mange kyllinger i, og således forsikret mod at købe mere en 8 kyllinger tog hun af sted!!
Der var langt, meget langt at køre… det var ude på landet… langt ude på landet… men ENDELIG fandt hun den lille gård, med den venlige mand med de små gule kyllinger og 6 australorps… her var det så at fruen blev lidt blød… for da hun havde fået 8 kyllinger op i kurven, spurgte manden om hun ikke ligesågodt kunne tage resten med… de kunne jo handle lidt om prisen så…
Fruen har ikke nogen rygrad… hvis så er den at sammenligne med den hos regnorme… Fruen tog mod tilbudet … og fik kyllinger med hjem…
Vel hjemme blev de sat under fru Sød, som lig sine forgængere bare blev bredere og bredere for hver kylling, der kom under hende… 6 kyllinger havde afføring på måsen, de fik et lille bad (blev vasket og tørret bagi) på badeværelset og bagefter sat ud under fru Sød.
Ved en senere fintælling viste det sig at der var 21 kyllinger under fru Sød…
Fruen i huset er nu officielt stemplet som havende PIP af middelsvær grad og familien har valgt at bære over med hendes særheder, da det ikke ser ud til at hun er modtagelig for nogen form for pædagogik eller almindelig snusfornuft… men kyllingerne trives … og vokser!!