Jeg fandt en amrock kylling i morges, afkræftet, men sammen med resten af flokken. Jeg har taget den ind og har givet den varme og vand. Den er slap, kan knapt stå, og siger ingenting. Ikke et pip. Den vugger lidt frem og tilbage, og sidder/står med lukkede øjne. Når jeg rører den retter den sig op og kigger rundt, men falder hen med det samme igen. Mad vil den ikke have. Den har fået varme i ca. 1½ time uden den er blevet bedre.
Nogen bud på hvad der kan være galt, og hvad jeg kan gøre for den lille fyr? Den er 1 uge gammel. Kroen er fyldt. Klatterne har jeg ikke kunnet se nogen af.