Jeg er glad for at jeg bor i et område, hvor jeg har mulighed for at motionere mine hunde sikkert.
Jeg har indhegnet vores have og mine to hunde går ALDRIG frit rundt udenfor grunden. Når jeg går med dem, hvor der kan komme andre mennesker, har de snor på, men når jeg kommer ned i engen med den lille skov, så for de lov til at tumle rundt uden.
Eftersom både engen og skoven er privatejede, og jeg ved, at der ikke er andre som benytter området til hundeluftning, så har jeg det fint med det og desuden har jeg tilladelse til det fra ejeren.
Uha.....nu får jeg sikkert hug

Men jeg forstår egentlig loven ganske udemærket, for der er alt for mange klaphatte, der render rundt med hunde, som ikke har skyggen af ordentlig opdragelse og som de overhovedet ikke kan kalde til sig

Og der bare så mange mennesker, som er virkelig bange for hunde og rigtig mange, der er blevet bidt og det er helt uacceptabelt

Så set i lyset af alle de skrækhistorier med grimme hundeoverfald på både børn og voksne, så synes jeg at loven er berettiget.
Et eller andet sted synes jeg faktisk, at det var fint at hun henvendte sig på en pæn måde og gjorde opmærksom på, at hun ville melde hvis hunden gik løs, for så har ejeren da en mulighed for at sørge for at det ikke sker igen og dermed undgå bøden

Det med at gå med hunden i snor, er et stærkt signal til andre om at man er en ansvarsbevidst hundeejer !
Jeg kunne godt nok aldrig drømme om at melde en hundeejer, når hunden slet ikke har gjort noget andet end at gå frit sammen med ejeren, men ville (og har gjort) melde en spritbilist i samme sekund som han starter bilen, selvom der ikke er sket noget endnu !!
Så jeg er altså en stikker
Og helt ærligt, der findes altså ikke noget mere irriterende end at gå med sin hund og så kommer der er køter rendende, som ejeren overhovedet ikke kan kalde til sig og MIN hund bliver bidt ! Og så oveni siger pågældende hundeejer: "den gør ikke noget. Hov, nå, den plejer altså ikke at bide"

Undskyld til alle dem, som jeg træder over tæerne med dette indlæg, men der er jo altså desværre en ret god grund til at der findes en hundelov.....og den må vi som hundeejere rette os efter !