Ja desværre er der nogen, som har denne "mission" med brok og splid 
Denne tråd blev oprettet umiddelbart efter, at der kørte en anden, hvori jeg bl.a. udtrykte lidt utilfredshed over måden man håndterer de nye racer og farver på.
Jeg håber ikke, at det betegnes som brok og skaben af splid.
Det er vel muligt, at kunne stille spørgsmål vedrørende de vedtagne regler uden at man partout får at vide, at man skal troppe op til alt, deltage i diverse arbejdsopgaver o.s.v., gør man ikke det kan man bare holde k...
Som et meget passivt medlem, set fra de to klubbers side som jeg er medlem af, bekymrer det mig da en lille smule, at jeg ikke kan ytre mig en smule negativt herinde med mindre jeg også yder noget på klubplan.
Der kræves meget af bestyrelsesmedlemmer og jeg tror vi alle incl. mig selv, er rigtigt glade for, at de vil påtage sig opgaverne, men det kræver altså også en del at lancere en ny race eller farve, for slet ikke at tale om, hvad det koster inden man er så langt.
Jeg udstillede og fik godkendt, så langt så godt, men det der undrede mig meget var, at jeg ikke på noget tidspunkt blev rådspurgt angående racen, jo jeg havde besøg af Willy, der gerne ville se girafferne, men det var så også det.
Nu er der en standard og mine dyr er afbildet, henholdsvis hane og høne, men ikke engang ejerskabet er nævnt under billederne ej heller fotografen. At racen blev godkendt for første gang i Skandinavien er åbenbart ikke noget særligt.
Nogen gange skal der bare så lidt til at gøre folk glade og give dem mod på at fortsætte, men det er som om det bare tages som en selvfølge, hvorefter alle kan deltage uden problemer.
Ret beset kunne jeg jo havet ladet være med at udstille dem, det er jo ligemegt om de er godkendt eller ej, hvis vi taler om at afsætte sine kyllinger.Jeg kan ikke se at de etablerede racer er af bedre kvalitet end dem der ikke er, der findes da en forfærdelig masse racehøns, der er udenfor standarden og som folk lysteligt avler på.Mange af kunderne foretrækker havehøns for de er så dejligt billige.
Den Engelske Araucana findes i 12 anerkendte farver, det er fuldstændigt uoverskueligt, at tænke på at få dem alle godkendt med de regler der er i dag.
I år har jeg lavet en del blå, sorte og tværstribede/perlegrå, forestil jer mængden af dyr der skal til for at leve op til at kunne udstille mindst 3.3.De tværstribede /perlegrå skal oven i købet udstilles tre år i træk, med mindre de i England ser at få den godkendt også. Jeg tror jeg opgiver det projekt, for regner jeg på det, så skal der mindst 10 dyr til af hver farve, d.v.s. 30 dyr af 50,-kr for at udstille på LU + katalog.
Så det kræver forståelse fra begge sider og anerkendelse af, at det er krævende at være bestyrelsesmedlem, men også at være opdrætter, hvis du vel at mærke vil noget med dit opdræt. Nyt avlsmateriale er ikke sådan lige til, at få fat i og når det lykkes ja, så er det ikke i den billige afdeling vi taler.
Ja, det var så lidt brok, igen, igen, men det er ikke ment som en egentlig kritik af de forskellige bestyrelsers arbejde, mere de indimellem tossede regler de finder på.
VH Gunni.