Jeg har heldigvis sovet godt, men men men
I morges, stod manden min tidligt op, læs: kl. 5.54

Da kl. var få minutter senere ca. 6.02 flår han soveværelse døren op og siger " har du glemt at lukke for hønsene i går "?
Jeg der ellers ikke kommer helt nemt ud af sengen, stod på fødderne ude i gangen ved vinduet et nano sek. senere, og så til min store glæde mine 11 orpington stå ude på gårdspladsen med Kaj i spidsen, der galede af sine lungers fulde kraft, som i, nu skal vi spise.
Jeg spørger så manden om han har set Mibbe og Korsør, for de er der tilsyneladende ikke, og der er ingen skræppen, mit hjerte sank ved tanken om at Mibbe og Korsør var blevet taget af ræven i løbet af natten, jeg kaldte men fik ingen svar

Det fik nu manden til, kun iført træsko og ellers absolut ingen ting, at gå over gårdspladsen og skue over marken og kalde, der gik to lange sekunder før der kom svar ude fra den grønne mark, og de to kom vraltene hjem.
De er her alle sammen ved et eller andet under, nogen er altså heldigere end andre, og jeg er helt klart ikke rigtig klog.....
Tænk at jeg kunne glemme at holde mandtal og sige godnat til Mibbe

Og her ses forklaringen på hvorfor manden gik i det bare ingenting ud for at se efter dem.