Hej Svendsen

det er vel nok et dejligt indlæg. Jeg har 7 høns og henter ca. 5 æg om dagen. Hvis dine høns er unge eller gamle, lægger de færre æg, men jeg synes da det er en fin høst du får dig.
Du kan rive møg dagligt under pindene, når nu du har grus på gulvet, eller lægge et "møgbræt" under, så det er endnu nemmere. Jeg gør ikke rent hos mine så tit som du gør hos dine, men det er absolut bare fint, at DU gør det.
Vi har børn på samme alder som jer og får kyllinger præcis som I gør. Vi har et hold, der er næsten 4 uger nu, de kommer snart til at dele plads med de voksne, men i et aflukke, de kan komme ind i, men de store ikke kan, så de har lidt helle, hvis de store kommer efter dem. De vil også stadig have varme på.
De næste par dage klækker vores næste hold, og Bodil (min eneste høne med navn), har lagt sig skruk for 2. gang på 2 måneder (så er det slut med æg). Så jeg overvejer at tage hende og de små og putte dem i kyllingekasse sammen. Vi må se om det går.
Når vores æg klækker, flytter jeg kyllingerne til en kasse i køkkenet. Den er ca. 50x60x60 cm. tror jeg. Lukkede sider og bund og trådnet på toppen. Herover hænger varmelampen i en ledning, jeg kan regulere højde på. nede i kassen har jeg lidt sand og spåner på bunden (en underkop med knust startfoder og en minivandautomat. De får ikke mad og vand det første døgn, de har madpakke med fra ægget. Efter en uges tid flytter jeg dem ud i et separat rum i hønsehuset, det er ca. 1x1,5 meter. Her er der spåner og hø på bunden og større beholdere til startfoder og vand. Siderne er lukkede, så de ikke får træk, men det gør også, at de bliver lidt mere "forskrækkede", når vi pludselig bøjer os ind over dem. Jeg går gradvist i løbet af 2. uge over til ikke at knuse startfoderet.
Kyllingerne kommer først med ud hvis det er 17-20 grader og godt vejr - eller når de er 6-8 uger gamle.
Jeg har ikke haft en skrukhøne som babysitter før, så det må vi se hvordan går. Hun vil jo i hvert fald kunne fungere som "transportabel varmekilde" for de små, hvis det fungerer, og så må de gerne komme med på græs lidt tidligere.
Jeg har det præcist som dig - jeg kan have den VÆRSTE arbejdsdag, og så glemme det helt, bare fordi jeg kommer hjem og mine høns kommer mig i møde.