Endelig er der kommet lidt mere liv i gården. I torsdags kom den første kylling. En lille dværgsilke af egen avl. Jeg havde to skrukker, og jeg havde lagt en god del æg under hende fra mine egne høns, men der var kun et befrugtet

Lidt underligt. Måske fordi det stadig er så tidligt på året. Men der kom da én frisk kylling. Den og moren blev lukket ind i min nye gård på 25 m2 med masser af græs
(Billede 1)
I søndags kom så 3 kyllinger mere fra store silker. Den ene havde dog spagagtben, men det er nu ordnet med lidt snor

Anja Nielsen herinde fra havde heldigvis lige nogle æg jeg kunne få. 3 ud af 5 var befrugtede. De kom så ind til moren og den lille kylling, som gik helt alene og nok begyndte at føle sig en smule ensom. Der går de nu og hygger sig, og ved fælles hjælp passer de 4 kyllinger

Mon ikke de lige kan overkomme det
Nå men freden varer ikke længe, for på søndag skulle næste hold meget gerne klække. Jeg købte nogen æg fra dværgwyandotter af en mand i Bråby. Jeg købte 10 æg af sølvsortbåndede. De var fra køleskabet, så jeg forventede ikke så meget. De ældste havde nok ligget i køleskab i en uge.
Men mod al forventning var 9 ud af 10 befrugtede

, og de ser fine ud stadig. Ingen ser ud til at være bagefter. Så det kan altså godt betale sig at bruge køleskabsæg, for resultatet kan sagtens være godt alligevel

Det ville nok ikke gå hvis jeg skulle udstille, at der kom så lidt kyllinger ad gangen, men det er da alligevel hyggeligt!