Jeg var til bankospil i den lokale fjerkræklub, og det var dælme hygsomt. Har ikke spillet banko siden jeg var 7 tror jeg, og har da i hvert fald aldrig vundet noget. Har vundet 1 gang i en tombola, jeg var vist 11 år... skuffelsen var enoooorm da damen fra hylden tog en dåse syltet ananas

Nå, men derfor var mine forventninger ikke så høje, til gengæld var jeg da spændt på om jeg kunne rende af med noget... forbavselsen var sto,r da det viste sig at jeg fik banko hele 3 gange, og kunne samle ind af de sponsorerede gaver. 1 flaske vin, et dahlialøg, en taske til 6 kolde pils og da jeg havde pladen fuld vandt jeg sørme et gavekort på 150,- til en butik med landbrugsgrej

Jeg skulle ha' overleveret 3 stk dværgwyandotter af et af medlemmerne, og det havde jeg ikke fortalt Adam noget om (vi har lidt dyrestop her på gården

) Jeg prøvede at bilde ham ind det var en bankogevinst, men den gik ikke helt...troede faktisk han var lidt nemmere at narre, men jeg har åbenbart ikke holdt masken godt nok

Men jeg skal jo fortælle hvad det var jeg lærte i går, for jeg har da virkelig undret mig over et begreb der bruges en del herinde...
Fast fodring!Jeg har virkelig ikke fattet, hvorfor det var så vigtigt at vide at hønsene havde fået det samme at spise hele deres liv, samt hvordan i alverden man havde tænkt sig at bevise man havde fodret dem fast!!!
Så da én eller anden sagde fast fodring igår...ja, de snakker jo godt nok bornholmsk og sådan, men jeg kunne fornemme trykket sad et lidt andet sted. Så jeg bad ham lige uddybe det der med at de skulle ha' fast ædelse...
De var meget søde, der var ingen der grinede højt af mig... jeg var i hvert fald den der grinede højst
