Ja maran kyllinger, de er ikke sådan at hegne inde. Nærmest fra de var daggamle har de forsøgt at snige sig ud gennem tremmerne i buret og lavet løjer i kælderen. På det sidste er de flyttet ud i hønsehuset under lampe, det har der ikke været nogle problemer i. Der er efterhånden en skøn vrimmel af kyllinger i hønsehuset, en del er allerede varmefri. Men i går da jeg skulle til at hjem til mine forældre(jeg bor altid hos dem når min kæreste er ude at spille) så jeg en kylling gå rundt som så noget mindre ud gå rundt og kalde ved hækken.
Jeg løb ind og forsøgte at få fat i den, men den lille skiderik løb fra mig igen og igen.
Så fik jeg den ide at jeg ville komme igen ved nattetid når den vr gået til ro, og så sagt så gjort. Men selvom jeg ledte overalt og endevendte alle hønsene for at se om den havde sneget sig ind under dem, så var den bare væk. Kat, mår, ugle, skade var alle muligheder for en ikke lykkelig udgang på historien så jeg tog hjem og ærgrede mig gul og blå. Sent i eftermiddags skulle jeg så ud og fodre høns.
Jeg besluttede lige at kigge en gang til og pludselig var der held! Der under nogle brædder sad en stivfrossen lille blå maran kylling.
Jeg smed ham lige ind i rugemaskinen i et kvarter og kørte så ellers hjem til mine forældre, hvor der blev dømt hårtørring til den store guldmedalje. Så blev han overdraget til min far mens mig og min mor gik en tur som dagens motion, og da vi kom hjem havde min far erklæret kyllingen rask og sat ham ned i et bur sammen med noget fuglefrø som han lystigt spiste af.
Behøver jeg at sige at "han" nu er døbt Holger? Efter hans traumatiske oplevelse kan Holger ikke lide at være alene

så nu sidder jeg ude på badeværelset og skriver dette

Kryds fingre for at han klarer den