Min foderplan er meget tidskrævende, vil en del nok tænke. Og ja skønt jeg har mange andre ting end gården at tage vare på, så syntes jeg at indsatsen lønner sig.
Her kommer hvordan jeg pt. (og forgangne tid) har fodret:
Frasorterede kartofler (som vi dyrker på gården) der køres igennem en stor industri "husholdnings-maskine" så det hele er raspede/revet, da det så bliver kogt på ingen tid. I disse kartofler, som skal koges med så lidt væde som muligt, kommer jeg soya i (det køber jeg som mit øvrige foder i BigBags med 1 ton ad gangen - man det må også kunne fås i 25 kg. sække) og noget Torskelevertran. + en smule fodersalt og foderkridt og et par håndfulde fine strandskaller, for at være HELT sikker på ikke at få æg der er itu i denne tid hvor der skal ruges rigtig mange æg ud (flere hundrede). I denne kartofel foder er der rigtig meget protein, som skal bruges til produktion af æg. De får også en stor håndfuld pr. dyr af spiret hvede og en håndfuld alm. hønsepiller/æglægningspiller som her i avlssæsonen er vædet i Torskelevertran, som givet super befrugtning.

Eneste ulempe ved al den Torskelevertran her i avlssæsonen, er at man skal atså holde med at bruge det i god tid inden man skal stoppe med at samle rugeæg, og skal bruge sine æg til konsum. For det smager fælt af Torskelevertran ellers

NB: det er ikke kartoflerne der på nogen måde indeholder noget særligt sund eller befordrende for stor ægproduktion, der er soyaen der udfører mirakler her. Men ren soya har jeg aldrig kunnet på hønsene til at æde, men kartofel mosen er de helt vilde efter, så det er blot midlet til at få dem til at æde noget protein-rigt soya som de ellers undlader af æde

Så man kan sagtens bruge noget andet hønsene er vilde med, til at iblande soyaen hvis man ikke gider eller har let adgang til kartofler.