Den generelle opfattelse hos RIGTIG mange mennesker af høns er, at der kun er hvide høns og brune høns. Og at de hvide lægger hvide æg og de brune lægger brune æg, dette holder dog ikke helt stik.
Der er nemlig f.eks også høns som lægger turkis eller gullige/cremefarvede æg, endvidere kan de brune æg variere fra meget mørke og til beigefarvede.
Der findes rigtig mange forskellige racer høns. I Skandivisk Fjerkræ standard er der anerkendt 142. Der ud over findes mange racer i rigtig mange farver.
Bla. er Dværg Wyandotten anerkendt i 26 farver.
Racerne kan deles op i 3 kategorier : store høns f.eks Sussex, Wyandot og New Hampshire, dværghøns (fordværgede fra stor race) f.eks Dværg Sussex, Dværg Wyandot og Dværg New Hampshire og urdværge (som ikke findes tilsvarende i stor) f.eks Sebright, Chabo og Bantam.
Endvidere er der også en opdeling som hedder let race eller svær race, dette har ikke noget med pasningen at gøre, men mere med størrelsen.
F.eks er Brahma, Sussex, og New Hampshire - svær race og Danske Landhøns, Italienere og Araucana - let race.
De svære racer er roligere og mindre flyvelystne, hvor de lette racer er livligere og mere flyvelystne.
Desuden er der racer som der lægger flere æg end andre og ligeledes racer som er bedre kødhøns end andre, endvidere er der en del kombiracer.
Oprindeligt blev racehønsene brugt i industrien, men de er nu forlængst udkonkureret af hybridhøns.
Hybrid høns som er lavet i tidernes morgen ved intensivt at krydse racehøns.
En race er defineret ved at der igennem mange generationer er avlet dyr af samme kropsform/type og som har nogle særlige racekendetegn.
Desuden er der udarbejdet en standard over hvordan dyrene skal se ud for at være racetypiske.
En varitet er når der ved en race er lavet en ny farve, tegningsform eller fjerstuktur . Som f.eks Chabo med krøllet befjering, eller Chabo med silkefjer og den normalt er glatfjeret.