Hej.
En af mine silkehøns har blødt let fra kloakken. Halefjererne under kloakhullet er røde af blod. Jeg synes det lugter lidt og den virker mere uren i området ved sammenligning med de andre høns. Muligvis skyldes det bare størknet blod. Den virker ikke syg idet den spiser og hygger sig med de andre. Der er blevet lagt 2 æg i dag, hvoraf det ene er større end de plejer er være. Det kan muligvis være den, som har lagt det. Kan et stort æg medføre blødning eller er det mere sandsynligt at den har noget infektion? Det er en ung høne, som ikke har lagt specielt mange æg før.
Som nybegynder er jeg i tvivl om, hvorvidt det er normalt eller om det er sygdom. Kan I være søde at hjælpe mig?
Med venlig hilsen
Julie