SUK! - Ikke om fjerkræ

[Storm-Olsen]

Bær over med mig. Jeg trænger til at beklage mig. Over almen menneskelig dumhed og uvidenhed og dens konsekvenser for en lille firbenet fyr.

I det civile liv tjener jeg blandt andet min sparsomme indkomst som adfærdsrådgiver på en dyreklinik. Her har jeg nu nogle gange mødtes med Lille Hund og dens (nye) ejere. Det er fornuftige mennesker, som ikke har den store viden om hunde, men ønskede sig en lille ven, de kunne gå ture med, lege i haven med og dele livet med på fornuftig vis. De havde ikke lyst til en hvalp - alt det der med renlighedstræning og at lære den livet at kende er så stor en opgave - men tænkte, at hvis de kunne få en lille voksen hund, som trængte til et nyt hjem, så ville de rigtig gerne det.
Det gjorde de så. De fandt en lille bomuldshund på 1½ år, sat til salg i gul og gratis. De kørte 300 km. til den anden ende af landet og faldt pladask for det lille dyr.
Sælgeren fortalte dem, at hun selv havde avlet ham. Hun havde fire andre. Han var allerede far til et kuld hvalpe. Og nu skulle hun og manden skilles, så hun havde intet andet tårevædet valg end at sælge den lille fyr.
Hvad sælger glemte at fortælle, var, at den lille fyr aldrig havde været andre steder end i et værelse i hendes hus og i hendes have.
Aldrig en gåtur på gaden. Aldrig ud og møde fremmede hunde og mennesker. Intet.
Nu er det jo sådan med hunde, at bliver de ikke miljøtrænede og socialiserede i rette tid som hvalpe, så er det meget, meget svært - i nogle tilfælde umuligt - at rette op på.

Det sidste havde vores familie nok en fornemmelse af, men at deres lille ny familiemedlem var sådan en, det anede de ikke, da de tog ham med hjem.
Med hjem til deres hus i en tætbebygget og befærdet forstad til Odense.
Til deres muntre hverdag fuld af venner på besøg, teenagedøtre med pyjamaspartyer og det hele. Og et hus, hvor stuens eneste, store, vindue vender ud mod en befærdet vej med så mange synsindtryk, at den lille fyr går helt agurk af det.

Går man tur på gaden med ham, bliver han så stresset af alle de mennsker, hunde, biler og cykler, at han tilsidst slet ikke kan styre det. Han er bange for det hele, og en dag bed han et lille barn i flyverdragt og kælk, der kom alt for tæt på til at han kunne klare det.
(Der gik ikke hul i nogen. Han markerer. Men det må man jo ikke...)

Derhjemme er han stiv af skræk hver gang dørene går op. Der kommer fremmede ind! Det er uhyggeligt! Familiens egne medlemmer holder han meget af. De særlige, der kommer på besøg næsten dagligt, er han også kommet til at elske, men alle de andre.. dem der kommer en gang imellem.. uh, han er så bange! Og på særligt stressede dage, skyder han som et projektil ud af kurven og sidder i låret på gæsterne, når de træder ind ad døren. Igen - der er aldrig gået hul - men det er jo alvorligt nok.
(Og ja, nu er den ellers åbne gadedør altid låst - hvad der forebygger angreb, men ikke løser hundens angstproblem)

Den sidste måned har de boet bag nedrullede gardiner, uden gæster, og kun gået tur på særlige, mærkelige tidspunkter, hvor der ikke er folk på gaden. Mens de prøvede at arbejde med hans problemer.
Men de har jo også arbejde, og skole og..
I går kastede de håndklædet i ringen - og man forstår dem jo! Hvis dyret skal have en chance, skal de sælge huset og flytte langt ud på landet og erstatte deres muntre liv med de mange, mange spontane gæster med et stille og megt planlagt liv.

For en livlig familie er det jo ikke et liv.

Så nu sidder den ellers så søde, samarbejdsvillige og kærlige lille hund på dødsgangen. Mens alle arbejder på at finde et menneske, en familie, nogen.. som kan og vil og har lyst til at overtage en socialt handicappet lille hund og give den et godt liv.

Der er ikke så mange kandidater.

Og morens i familiens ord, da hun gik ud af døren, ringer stadig lidt i mine ører. "Hun burde tvinges til at tage ham tilbage. Så kunne hun selv tage konsekvenserne. Nu skal jeg igennem al den smerte ved at aflive ham. Jeg skal græde snot i flere dage.. fordi hun ikke gjorde, hvad hun burde gøre, da han var lille. Og hun kan bare gøre det igen med andre. Og det er dem, der betaler prisen".

Det er til at blive vanvittig af. Og der er alt for mange af den slags hunde - jeg møder dem jo hele tiden.

[Wanda]

Åhhååhhh den var så velkommen her, men hos os er der jo også støj.
Lille lille hund... så trist.
Hvor er mænd dog dumme og ligeglade med andre end dem selv.

[Loppe]

Vi havde et golden kuld sidste år hvor vi beholdt en han og en tæve. Pga sneen sidste år havde vi ingen mulighed til at komme ud og miljøtræne dem som vi skulde. De levet så en lykkelig hvalpe opvækst med at grave i sneen og rigtig hygge sig.

Så når de skulde ud mærket vi at de og var MEGET usikre, det gjorde at vi tog dem med i gågaden og lot dem finde udaf at det var ok.

Så når de blev ca et år, havde vi dem til udstilling, vores han blev bedste han og der kom mange hen til os og spurgte om de måtte bruge ham på en tæve, vi tjekket så hans hofter og HELDIGVIS fik han en svag grad....

For det var da vi fant ud at denne hund aldri skulde ind i avl. Hjemme var han den dejligste hund, om vi havde gæster så var han meget forsigtig, men når han fik taget det i sit tempo så gik det fint.

Så her efter nytår hvor vi tænkte at han måske kunde have det fint om han flyttet til nogen der boede alene så ville det bli fint, men det jeg fant ud var at han KUN ville kunde fungere sammen med mig. Jeg var ude med en venninde, og da jeg ba hende holde ham fordi jg skulde hente noget i bilen, stod han og rystet...så ville hun give ham en godbid, og hunden falt sammen som om han fik tæsk, Noget han ALDRIG har fået.

Der og da besluttet jeg at han skulle aflives, en hund med så meget angst kan ikke fungere i det virkelige liv. Hans søster og andre søskende er der ikke noget med, det hender der dukker op nogele individer der ikke skal leve videre. Og selv om det er hårdt som opdrætter så skal man se realiteten i øjnene og ikke sælge problemet videre....

Så denne opdrætter burde afflivet sin hund og ikke sælge den!

[Trine Bierberg]

Hm...Wanda....jeg tror sælger var en dame!!!

[Loppe]

I min annonce om jeg skulde solgt min hund ville der så ha stået , enlig person uden venner søges....

For livet består af andet end at sidde i sofaen og kigge fjernsyn, og jeg ville ikke sidde og vente på at få en tlf om at denne hund havde haft et udfald mod nogen....

[Wanda]

Hm...Wanda....jeg tror sælger var en dame!!!

der skulle have stået mennesker sorry guys

[Piglet79]

Hvor er det ærgerligt for både hund og familie

Og så er det rart at læse, at der er andre med holdninger, der ligger meget tæt op ad mine
Synes også der er alt for mange der køber hvalp fordi: "Den var bare SÅ søøøød!"  Øhm... Næh... -Men nu er jeg så også immun over for nuttethed fra de fleste dyrebørn Og har altid været det, selv som barn (Så nogen gange er mine børn godt trætte af mig, for det er næsten altid "Nej" til killinger, hvalpe og andre små kæledyr.)

[-Julie-]

... jeg har kuldegys!

Bella er vores første hund og hvalpene er hendes første. Jeg har læst en masse om socialisering og har en hundefanatikerven (og det er pænt ment), som har ponket mig med hvordan de små bliver socialiseret. Jeg tænkte: "små slag, ik" og tager det som en selvfølge, at hunde kommer ud og får forskelligt underlag, dufte, synsindtryk, møder andre mennseker, kører bil osv. Men det er åbenbart IKKE en naturlig del af det at have hvalpe..?

Hold nu op hvor er det bare noget svineri. Tænk at udsætte andre mennesker for den slags. Og dyr. Naturligvis også dyr. Argh, forbandet.

[Mikkel Schmidt]

Jeg har det godt nok også dårligt over at læse det her

[Trine Bierberg]

Hvor er mænd dog dumme og ligeglade med andre end dem selv.

Wanda.....hvad hjertet er fuld af, løber munden over med!!

[Loppe]

Wanda.....hvad hjertet er fuld af, løber munden over med!!

I frygt for at lokkes til og spamme denne tråd med " Wandas " hjerneindhold, så bør man måske opætte en ny tråd om Wandas mænd

[Marianne Vedel]

Tine, det er jo til at tude over. Der er desværre avlere af hunde, der netop holder hunde på den måde. En af mine veninder har i mange år altid haft to shih tzu'er. På et tidspunkt mistede hun den ene og skulle have en ny. Den nye kom også fra bekymrende forhold, hvor avler bl.a. holdt dem i små bure. Men Lene er sådan et godt menneske, og købte alligevel hunden for at "redde" den. Det skulle hun aldrig have gjort, hun havde ikke andet en sorger og bekymringer, mange, mange dyrlægeregninger og endelig en ulykkelig beslutning om at aflive en hun, som hun jo var kommet til at elske.
Det betød, at hun i dag ikke har hunde mere.
Moralen er, at man ALDRIG skal købe hunde fra dårlige forhold. Ja, man redder den enkelte hund (måske), men man bidrager jo desværre også til at holde sælger "i live".  

Dette er bare et billede af en shih tzu fundet på nettet:

[Wanda]

I frygt for at lokkes til og spamme denne tråd med " Wandas " hjerneindhold, så bør man måske opætte en ny tråd om Wandas mænd

eller mangel på samme

[Benny]

Hej Alle

Ja det kunne godt være, det arme par havde været meget bedre stillet, selv om de så skulle have renlighedstrænet o.s.v....

Man skal altså huske, at en hund over 10 uger gammel, der er vinduet for prægning lukket, for aldrig at åbnes igen...
Så køber man en sådan hund, skal det da helst være fra en, man mener havde i det mindste bare lidt begreb om at præge hunden, for det er jo det allermest grundlæggende, for resten af hundens liv... Man kan vel næsten, hvis man sammenligner en hund med computer software sige, at prægningen svarer til Command.com i Dos...

Har hunden lært at dukke hovedet, når der kommer en hånd, inden for de første 10 uger, kan man gøre hvad pokker man vil... Den stopper aldrig med dette igen... Heldigvis er der ikke ret mange, der slår så ung en hund... Så det sker heldigvis sjældent....

Opdrætter, betyder rigtigt meget.... Men første ejer, endnu mere...
Her kunne det jo desværre tyde på, at opdrætter ikke burde have været opdrætter... Men desværre endnu mere der tyder på, at opdrætter slet ikke burde have hund...

Altsammen noget, der tyder på, at samtlige opdrætters hvalpekøbere, alle har fået uduelige instruktioner, da de købte deres hund.
Så jeg tror egentligt jeg ville checke, om vedkommende nu virkeligt var blevet skilt, eller det bare var en tårevædet salgstale.
Ja jeg vil da ligefrem mene, at køber kunne kræve sine penge tilbage.

Desværre syntes jeg også, at hvalpekøbere ofte, kun i købsøjeblikket har øjne for det lille kræ, de er i færd med at købe, og sælgers ord alt for ofte preller af, som vand på en gås....

Derfor gjorde jeg det med mine sidste kuld, at jeg kraftigt opfordrede køberne til, at besøge deres hvalp, inden den var gammel nok til at flytte hjemmefra.... De fleste fulgte opfordringen... Og det tror jeg faktisk, samtlige hvalpekøbere blev glade for... Og om ikke andet, så blev jeg det, for det fortalte mig, at de gad ofre sig lidt, for deres hund, og skal jeg være ærlig, så er det også nødvendigt, når de køber hvalp her... Da det er hunde med liv i.

M.V.H....Benny..

[Berit H.]

Åhhh stakkels stakkels lille hund - og stakkels familie...
JEg kan simpelthen blive så spruttende rasende over disse uansvarlige mennesker der kalder sig avlere/opdrættere/kenneler/stutterier etc.... for det sker desværre indenfor alle slags dyr.
Det har så store omkostninger for både dyr og mennesker - ofte med en aflivning af et dyr, der jo dybest set bare reagerer udfra den, den er og hvad vi som mennesker har puttet "i den" . Og Mennesker der ofre mange, mange penge og bruger oceaner af tid og følelser, i håb om at redde det stakkels dyr.
Jeg er desværre bange for at man ikke kan komme disse skruppelløse mennesker til livs - for de er så kolde og beregnende, og ved godt at vi som mennesker netop reagerer overfor dyr  - specielt dyr der enten er totalt nuttede, eller som appelerer til vores "redningsinstinkt"...
Og fx en familie der er ude at skulle købe deres første dyr er jo nemme "ofre" for på det tidspunkt - man skal endelig ha' et dyr - og man tror det bedste om alle...og er dermed nemme ofre...
Nej undskyld - men jeg bli'r simpelthen så harm.... har et par gange stået med sådanne familier - værste eksempel, en perserkat, købt af medlidenhed, ofret 20.000 kroner på at redde den stakkels kat, der ender med at blive aflivet 2 år gammel - da vejede han bare 1600 gr. ( det er den vægt mine killinger normalt havde når jeg solgte dem som 12 uger gamle)  Hundehvalp købt som Bomuldshund for 7.000 - familien har brugt 14.000 på at få stabilieset pga. ubehandlede maveinfektioner - hunden lever i dag og har det godt, men den har aldrig været en Bomuldshund - måske en blanding med noget Chihauhau - den vejer bare 3 kg.....
Nej, vi kan kun hjælpe og advare familie, venner og bekendte, der står overfor indkøb af et dyr, hvor vi måske ved at de ikke har den store erfaring - om at der findes disse ansvarsløse mennesker.
Trods alt dejligt at der er blevet kæmpet for den lille hund... men den kan vist desværre kun finde ro - ved en aflivning.