Tak skal I ha'

Ja, de er rigtig, rigtig søde, og al besværet værd, i nat sov Lillemissen igennem for første gang, ham giver jeg stadig tilskud flere gange om dagen. Han tager fint på nu, men jeg tør ikke holde op med at give ham ekstra, jeg er bange for, at han så ikke vokser. Det er jo et efterslæb fra den dårlige start med brystspænding og brystbetændelse hos Nike. Den mindste killing var jo noget længere om at komme i gang end den store. Men nu tager de ca. lige meget på hvert døgn. Storemissen vejer ca 90 g mere end Lillemissen.
Men FEDT med søvn fra kl. 23 til 6.30

Da jeg vågnede var jeg bange for, at der var noget galt, men det var der heldigvis ikke. Han har så allerede spist to gange her til morgen. Og han havde taget 9 g på siden i går trods manglende natmad fra mig. Men han får jo også noget hos Nike.
Men det vil da være skønt at slippe for natteroderiet, jeg er altså blevet for gammel til at "amme" om natten.

Deres farver er jeg i tvivl om, men jeg tror, Storemissen bliver brunmasket og Lillemissen måske blå- eller chokolademasket.