Kat adopterer gås

[Gåsepigen]

Dette er måske mere end kattehistorie end en gåsehistorie; men da den involverer en gås, og jeg ikke kender nogle kattefora, må I få fornøjelsen af den:

Jeg har længe undret mig over mængden af døde dyr på min terrasse. Så lå der en mus, så endnu en mus, så en blodig rotte. Gåsen (Keld) holder meget til på terrassen, så jeg har gået runder for at fjerne ådslerne, inden Keld begyndte at blive nysgerrig og pille i dem. Min ene kat, Leo, er en rigtig dygtig rottefænger, men han plejer stolt at aflevere byttet til mig - og så vente på at blive overdænget med ros. Musene bliver for det meste - men ikke altid - spist. Altså af Leo.

Jeg har efter alt at dømme været lidt for lidt entusiastisk med rosen på det sidste, og her den anden dag fandt jeg så ud af, hvorfor ådslerne ligger udenfor.

Leo kommer ind i haven med en død mus. Keld er i bad. Leo lægger musen ved siden af badet - og stiller sig så op for at blive rost (nappet i nakken) af Keld. Jeg troede ikke mine egne øjne. Men da Keld efter nogle minutter flytter hen for at sidde i rosenbuen, bærer Leo så musen derhen - og stiller sig igen an til at blive nappet.

Den åndssvage kat slæber simpelthen døde dyr hjem til gåsen! Og Keld må så åbenbart være bedre til at rose, end jeg er...

[Enevoldsen]

 

Skøn historie!
Katte er (også) nogen skønne dyr.

[Tanja S.B.]

Fantastisk Jeg er megafan af Keld

[Johanne Schiødt]

Også mig, Keld har så mega meget xfactor

[*Christie*]

Skøn historie 

[Tanja Pedersen]

Dygtig mis, og skønne Keld. Dejligt historie, tak for den.

[Charlotte J.]

Dyr er da bare fantastiske  Tak for den søde beretning

[Wanda]

Nåååååååååååååååå jeg syntes altså også Leo er ret klog... han har fundet en der gider rose to gange for samme mus

[Helle K.]

Det er nogle skønne dyr du har Gåsepige, og jeg tror, at de har det skønt med at bo hos dig, og så kvitterer de med disse dejlige oplevelser.

Jeg vil også ha`en Keld 

[Henrik]

  Leo... fin historie


Henrik

[Louise S.]

Kære Berit,

Jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk første gang du fortalte om Keld. Jeg tænkte om det nu også var et liv for en gås - og om du måske ikke hellere skulle ha' haft en hund  Men for hver historie du har skrevet om den kære gås er min skepsis blevet mindre og mindre. Nu har jeg pakket den sidste rest af skepsis ned i verdens mindste tændstiksæske og sparket den langt ud i verdensrummet.

Keld er jo verdens heldigste gås (gase) og han har det som blommen i et æg 

[Gåsepigen]

Tak for positiv respons. Jeg synes selv, Keld virker til at trives og være glad.

Det har været rigtig sjovt at være "mor" for en gæsling, men det har absolut også været hårdt. De første tre måneder kunne han ikke være alene bare et øjeblik. Det krævede en del logistik, rigtig meget omlægning af planer samt et stort mål af "gåen to gange". Bare at bære indkøb ind fra bilen kunne let tage en halv time med en gås i den ene hånd - eller, da han blev større, i et gåsevenligt tempo, så han ikke blev stresset.

Jo mindre der foregår, des bedre for gåsen. Især i starten er man nødt til at sidde rigtig meget stille, så den får ro til at spise, drikke, bade og sove. Jeg var så "heldig" at være sygemeldt, så det at sidde stille uden at foretage sig alverden var en af mine spidskompetencer.

Keld er i øvrigt ikke en gase - han har nemlig lagt sine første æg for nylig - men når han nu hedder Keld, så bliver jeg ved med at sige han.

[Johanne Schiødt]

Jeg vil også ha en Keld

Hvordan får man ideen til at få en kælegås?

[Gåsepigen]

Jeg vil også ha en Keld

Hvordan får man ideen til at få en kælegås?

Godt spørgsmål. For maaange herrens år siden havde min far været på bogudsalg, og han kom hjem med en bog af Konrad Lorenz, "På talefod med dyrene". Jeg var allerede dengang meget glad for dyr, og min bror og jeg havde en mindre zoo på vores værelser. Samtidig var jeg en læsehest (ja, jeg var lidt af en nørd), så jeg slugte Lorenz's kærlige og humoristiske dyrehistorier. Én af dem var om gåsebarnet Martina.

Godt 20 år senere havde jeg have og dermed mulighed for at holde gæs. Så var der ikke langt fra tanke til handling, og jeg anskaffede Gåstav og Martina, som i lighed med de næste to par gæs endte på julebordet.

Jeg havde faktisk aldrig set en levende gås, før Gåstav og Martina ankom, men det var lidt som at komme hjem. Jeg var vant til at passe alle mulige andre mindre dyr, og gæs er altså fantastiske skabninger. Så udtryksfulde, sjove og kommunikerende. Og så "kendte" jeg dem jo fra bogen. Den er skrevet i 1949, men jeg kan varmt anbefale den til alle, som holder af dyr.

De sidste fire år har jeg arbejdet for meget til at have gæs, men da jeg blev sygemeldt, kunne det så lade sig gøre igen. I mellemtiden havde jeg set en lille film på YouTube om gåsen Valentino, http://www.youtube.com/watch?v=z7QdfsabSCo. Jeg bestilte gåsebleer hjem fra USA, købte nogle meter vådliggerlagen og så hentede jeg Keld, 8 dage gammel.

Jeg har altid ønsket mig, at gæssene kunne følge med mig indendørs, men to ble-gæs ville blive for stor en mundfuld for mig. Samtidig var mine tidligere gæs meget glade for mig, mens de i varierende grader angreb alle andre, især børn og hunde. Det blev lidt besværligt at gå tur med dem. Jeg ville gerne have en mere social gås, og så endte det altså med Keld.

[Storm-Olsen]

Jeg er ligeså vild med den historie som alle andre.
Kvik kat - sød gås