Jeg synes Wanda er meget klog!
Jeg tror også at det bedste du kan gøre er at tale med naboerne - dem alle sammen én ad gangen. Start med dem du ikke har hørt fra og læg ud med noget i retningen af: "Jeg har fået at vide at nogle af naboerne føler sig generet af min hane når han siger 'god morgen!' til os alle sammen - er det noget I har oplevet som et problem?"
Så har du ikke dømt nogen og heller ikke lagt op til konflikt - men dialog. Og det er efter min bedste overbevisning den bedste måde at komme igennem til folk på - med mindre de er politikere
, og det er jo heldigvis ikke den slags du kæmper imod her...
Hvis du så noterer lidt ned hvert sted du er, så har du også noget med i baghånden når du til sidst besøger "klageren" og lægger ud på en lidt anden, men stadig forholdsvis neutral måde, f.eks.: "Jeg ved at du føler dig generet af min hane, når han hver morgen siger 'god morgen'. Jeg er meget ked af at du har det sådan og vil gerne forsøge at gøre noget ved det, f.eks. lydisolering og evt. et fast tidspunkt hvor der lukkes op for hønsene." - og så lægger du følelserne lidt på bordet og fortæller ham historien om hvorfor din hane er helt speciel for dig og at du meget nødig vil undvære den. Hvis han så stadig mener at hanen skal helt væk, så må du (stadig imødekommende og fattet) fortælle ham at du har talt med de andre naboer også og lidt om hvordan de andre naboer har det med dit hønsehold.
Min erfaring er at de fleste nabokonflikter - store eller små, stammer fra uvidenhed. Han kender måske ikke forholdende hos dig, og du ved endnu ikke helt hvad det lige er der egentlig er problemet for ham. For ofte er det ikke selve klagepunktet - her hangalet, der er problemet. Det er nok bare det, der lige gjorde udslaget for ham.
Så mit bud er: Hvis du vil gøre forhåbninger om at beholde din søde hane, så snak med naboerne. Find ud af hvordan de alle sammen har det med dit hønsehold og forsøg at finde frem til den egentlige årsag til klagen. Men vigtigst af alt - BEVAR FATNINGEN som Wanda så klogt sagde! Det er nøglen til at få det igennem som man ønsker. Og han regner garanteret ikke med at du vil banke på hans dør og snakke venligt med ham - så det er lige præcis det du skal gøre!