Som Pilegården så rigtigt skriver kommer det lidt an på, hvad man er vokset op med.Jeg er født under krigen og flasket op med Vera Lynn, får lidt gåsehud når jeg hører There be blue birds over, the white cliffs of Dover, Bing Crosbye, Louis Armstrong og New Orleans, og jeg elsker big bands.Det var dengang grammofonplader gik i stykker og pladespilleren var en med stifter, var man løber tør for stifter kunne en knappenål bruges. Basin Street blues var helt grå af slid.

Jeg er har også altid været en stor fan af Lulu Ziegler, når hun sang(foredrog ) sine PH viser, Billie Holliday kunne røre nogle strenge og vække grusomme billeder frem med sin sang Strengt Fruit. Jussi Bjørlin, Aksel Schjøtt, Lena Horne.Jeg kan blive ved og ved for hvor er der mange der har glædet mig gennem tiden.
Bill Haley med rock around the clock fik min mor til at rive sig i håret, men hun blev endnu mere prøvet med Elvis, Tommy Steel, Otto Brandenburg o.s.v.Resten af vejen skal jeg skåne jer for, det er jo de samme som jeg se I andre også kan lide.
De populære operaer har nu også været in, sangen fra perlefiskerne ,http://www.youtube.com/watch?v=v-rDRa-5h4s La Boheme, Madame Butterfly, for ikke at tale om 1812 ouverturen for fuld udblæsning.
Min yndlingssang findes ikke på plade, det er en min mormor sang om et lille rådyr der blev fundet af skytten ude i skoven.Vi sang den i skolen på melodien: Det var en Lørdag aften

, men min mormor blev ked af det da jeg sang den for hende, for hun kunne den rigtige og den er meget smuk, men den er nok helt glemt når jeg forsvinder, for ingen af mine børn/børnebørn er så pladderromantiske som jeg.
Ellers kan jeg kun sige, at det hele jo kommer an på stemning oplevelser omkring musik, Slade, Here it is Merry Christmas er jo ikke så god til Sankt Hans.
Dejlige sange er der også af helt ny dato, men nu må det være nok fra mig her. Kun kan jeg sige at jeg savner de gode gamle intertainere, der kunne det hele uden at være så platte som jeg synes det er i dag. Musikken var ægte og ikke syntestisk, åh ja Eric Clapton skal da lige med

Så her kommer så en af mine favoritter, dels fordi han var så eventyrligt grim så fantastisk dygtig og så kan jeg føle mig lidt som Bo Jangles i sangen her.
http://www.youtube.com/watch?v=km_AeWJn2jc&feature=relatedFreddie Mercury Who want to live forever rører mig også.Jeg er en meget stor fan af ham.
Og fordi jeg har udstillet så meget og ved, hvad det til tider betyder for dyrene, ja så er jeg også meget glad for denne her, om fuldblodshestene fra Kentucky som jo er en industri og meget lidt romantisk.
http://www.youtube.com/watch?v=ZdDwm3QIwfgVH Gunni.