Det hele startede i sommers; på vej hjem fra ferie, var vi forbi Tommy og hente 7 Indiske Kamphønsekyllinger + en enkelt "uspecificeret" (muligvis Maran?) i noget blåtegnet. Nogle husker måske Tommy's tråd om hans æg fra England og vi var altså de heldige, der fik lov til at købe disse søde små kyller :-)
Jeg havde allerede i lang tid kigget på billeder af racen og læst alt hvad jeg kunne finde på div engelske, hollandske og tyske hjemmesider og blevet mere og mere lun på, at sådan en flok måtte jeg simpelthen eje en dag.
Dog havde jeg kun kigget på den farvevariant der hedder hvid fasan, da jeg altid har haft en del fjerfobi og herunder været direkte angst for sorte høns!! Men Tommy's kyllinger var jo brun fasan, der jo hovedsaligt er sorte, så det var lidt UPS - men når nu chancen for at prøve racen var der, så er det også svært ikke at slå til.
Herhjemme fik de lov til at flytte ind i det hønsehus&gård, vi har lige udenfor døren, da jeg mente at det var den bedste måde at lære dem at kende på, samtidig med at de kunne få lov til at rende frit i baghaven hver dag. På den måde kunne jeg også "teste" mig selv, om jeg kunne lære at omgås dem, selv om de var sorte eller jeg ville blive ved med at gå en stor bue udenom dem.
Min skræk blev dog hurtigt gjort til skamme - de Indere er simpelthen bare SKØNNE, de er livlige, fredelige, nysgerrige og sjove. Fulde af numre - og rigtigt gode til at flyve...opdagede jeg hurtigt, for hvis ikke man var tidlige nok ude om morgenen og åbne deres låge, ja så skulle de nok selv sørge for at komme ud. Vi prøvede faktisk på et tidspunkt at stække dem, men det hjalp lige præcis intet...
Til min store glæde, så det ud til at blive til 3,4 det var helt perfekt for så behøvede jeg kun at sortere en enkelt have fra, så kunne der gå 1,4 i en flok + en hane i reserve sat sammen med et par af mine andre høner. Og jeg skrev glad til Tommy, at det hele gik så godt og at der var hele 4 høner og bla bla bla. MEN så kun et par dage efter, kom Nemesis på besøg - i form af en fremmed kat - og slog 2 af hønerne ihjel. Og ØV, hvor blev jeg ked af det, da jeg fandt dem.
Efter det valgte vi at aflive den blå ?Maran? hanekylling og ca 14 dage efter blev den ene af de 3 Inderhanekyllinger syge og måtte aflives.
Tilbage har jeg så 2,2 superskønne, nu halvvoksne, Indere. Og dejlige det er de bestemt; ind imellem har jeg sgu lyst til at gi' dem et kram!! Og smukkere og smukkere bliver de dag for dag, selvom de vokser laaaangsomt, (jeg har læst at de først er fuldt udvokset når de er omkring 1½ år gamle) så kan man alligevel sagtens se, at især den ene hane en dag bliver en rigtig flot fyr.
Men lige nu, aner jeg simpelthen ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre...2 høner er ikke meget at gå videre med og økonomien tillader ikke indkøb af dyr fra Tyskland e.l. som ellers var oplagt, for de har vist rigtigt gode Indere i stor dernede. Herhjemme er der vist slet ikke andre, der har racen i stor. Så overvejelserne går lidt på enten at forsøge næste år at købe flere æg fra England (men har ingen rugemaskine og har ikke så meget lyst til at skulle tage risikoen med at lade en Silke ruge dem ud) eller simpelthen bare at beholde 1,2 og nyde dem så længe det varer. Det er godt nok svært, når man nu endeligt har fundet en SÅ skøn race - jeg har ellers gennem årene prøvet en del forskellige, men ingen af dem er nået Inderne til sokkeholderne (eller hedder det "til sporene" når det har med høns at gøre...)
Billederne jeg har taget yder dem desværre slet ikke retfærdighed...Må ud og igang med kameraet igen, når det er blevet lidt varmere. Flokken bor pt i vores "hønsestald" pga vinteren og der er det ikke nemt at komme til at tage gode billeder.