Vi har lige solgt vores marankok til en her fra forum.
Han blev solgt med 4 marandamer, som han altid har gået sammen med.
De første 2 dage galede han lystigt morgen og eftermiddag, men de sidste 2 dage har han intet sagt og heller ikke spist, er gået ud af hønsehuset, men har sat sig fjernt væk fra hønsene. De første dage sov han sammen med hønerne på pind, men de sidste 2 dage i 1 af redekasserne.
Vi var så ovre og se ham her i aften og han havde valgt at ville tilbringe natten i en redekasse, hvor han stod da vi kom ind i det mørke hønsehus. Damerne sad pænt på pind.
Kan ikke se noget utøj på ham. Ingen diarretegn. Det eneste vi kan se anderledes på ham er, at hans kam er meget mørk på takkerne.Hans kam har ellers hele tiden været flot rød.
Da vi har strøm til vores hønsehus, har vi taget ham med hjem, så han evt. kan sove under varmelampe vi har i hønsehuset. Vi har noget penicillin, som han så får i noget mad i morgen, og for en sikkerheds skyld har jeg givet ham et sprøjt med Staldchock ifald han skulle have gæster som jeg ikke kan se.
Hans kro/kråse er fuldstændig tom og brystbenet kan tydelig mærkes. Han ser ikke umiddelbart syg ud, men jeg ved fjerkræ er gode til at gemme det.
Er der nogen ideer til hvad der kan være galt med ham

Er der nogen andre forslag til behandling af ham

Vi vil så gerne beholde ham, han er så sød og flot og det er lidt træls, at have solgt et dyr, der så bliver dårlig efterfølgende.
Damerne fejler intet og har en strålende appetit.