Jeg vil egentlig bare fortælle, at min månedlange kamp mod blodmider er overstået, og jeg kan næsten ikke få armene ned

Jeg var så uheldig at få en blodmide ind til min nye silkeflok i sommers. En blev til flere, og flere blev til mange før jeg opdagede det!
Og SÅ gik krigen ellers igang! (Næsten) Alle forskrifter blev fulgt - hovedrengøring, sprøjtning af hus og dyr, hovedrengøring, sprøjtning af hus og dyr, hovedrengøring, sprøjtning af hus og dyr - igen og igen og igen og igen. Og igen!
Der blev bare ved med at være mider. Kun nogle få, men alle skal jo væk, før man er af med skidtet!
Jeg har slukøret brugt den ene dejlige fridag efter den anden, og hver gang håbet, at nu var det sidste gang !

Indtil jeg forrige weekend kastede mig ud i også at kalke hele huset (det havde jeg sprunget over) samt at vaske hver enkelt høne i luseshampoo. (1 flaske nix-luseshampoo til 4,5 liter varmt vand - dyp høne - skrub - skyl, tør. )
Denne sidste tillægsindsats ser nu ud til at have givet pote! Idag har jeg undersøgt hver eneste milimeter af huset, og der er ikke en mide at finde.
Til gengæld dufter huset dejligt at parfumeret luseshampoo, som jeg åbenbart ikke har fået skyllet 100% ud. Og måske er resterne i pelsen med til at fjerne den evt. sidste mide, der havde håbet at redde sit skrantende liv med en ny portion frisk blod fra en dejlig ung silkehøne!
Jeg tror dog mest, det er kalken, der har givet det sidste, man kan virkelig helt anderledes komme ind og dække alle revner og sprækker med en gavmild kalkkost! (Så lyt dog til andres erfaringer, Susanne!)
For eftertiden hedder det forebyggende kalkning af begge huse to gange årligt samt nyetableret sand/jordbad til samtlige høns året rundt!
Jeg håber, at jeg ALDRIG får det djævelskab indenfor på matriklen igen - det har faktisk været ved at tage modet fra mig.
Men idag er jeg ikke til at skyde igennem

Nu skal hønsene bare samle kræfter og være klar til avlssæson 2011 (mild vinter ønskes

)