Jeg synes ikke det er tyveri. Kunden har fået en pris, og betalt den oplyste pris. At kunden så muligvis har været klar over at hun ikke betalte det korrekte beløb, må være op til kundens moral - men tyveri synes jeg ikke man kan kalde det.
I øvrigt: Hvis jeg blev sendt i byen efter 2 kartoner smøger og skulle af med 350 kr. ville jeg ingen anelse have, om det var den korrekte pris. Jeg ville overhovedet ikke tænke på det, men bare betale.
Og, så må jeg jo selv gå til bekendelse: Var i Føtex for nogen tid siden og handlede en kæmpe vogn med top på. Bl.a. 20 cocio cacaomælk på bud. Jeg sagde til kassedamen at jeg havde 20 cocio og gav hende den ene. Betalte (det blev over 1000 kr. kan jeg huske) og gik ud til bilen, hvor jeg tjekkede bonen. Der var kun slået éen cocio ind, men ærligt talt var min reaktion: Nå, men så fik jeg da lidt rabat, tak for det Føtex. Jeg kunne ikke drømme om, at gå hele vejen tilbage fra P-pladsen og så stå i kø i mange minutter i informationen, for at få lov til at betale restbeløbet.