Så har jeg været ude at se kakaduen + en masse araunger + en masse, masse andre fulge hun havde, som jeg slet ikke kan huske navnene på. Det var næstformanden for Holbæk Fugleforening der solgte kakaduen, og hun var meget, meget venlig og informativ. Bad mig selv om at tage kakaduen ud af buret, holde den, og sætte den på hendes spisebord så vi kunne se hinanden lidt an. Det er stadig kun en stor unge, og hun foreslog, at HVIS jeg sagde ja tak til den, at jeg så skulle komme mindst 2 gange om ugen, for at følge den i dens opvækst, ind til den er klar til at flytte hjemmefra om tidligst en måned. Hun ville gerne holde den for os ind til januar hvis det var det vi ønskede (vi er ved at bygge om). Den er certificeret, dna-testet og fastringet. Den er søn af forældre som ikke skriger og som begge er håndtamme. Vi var der i næsten en time, og vi blev vist rundt i både voliere og indendørs, hvor hendes unger af ara'er, kakaduen m.m. blev håndteret.
Om det bliver en kakadue - det har jeg lovet op til flere at tænke grundigt over, så jeg har blot sagt tak for i dag, jeg vender snart tilbage med et svar.
Her er et billede fra i dag. Det er ikke så godt, da det er et billede af et billede taget med min mobiltelefon.