Jeg er ved at ruge lidt jumbo-kyllinger ud til en loppe, det er godt nok
et magert resultat indtil videre, af 10 æg kom der 3 kyllinger hvor jeg måtte aflive en, den kunne ikke komme på benene, nu må vi så håbe at de sidste 10 æg giver lidt mere, ellers må hun altså spise et par kartofler mere.
Vagtel hønerne er heldigvis ved næsten helt at stoppe med at give æg, der kommer en nu og da, men forventer da at det helt stopper, nu skilles haner og høner, så kan de få en god lang vinterferie.
Det bliver så spændende om hønerne er slidt op efter denne sæson.
En har ruget i 2 omgange så den har lagt begrænset med æg, den skal vist have en voliere i stedet for drivhuset næste år.
Bob White vagtlerne er stoppet for længst og er ved at være færdige med fjersskift, så de ser helt fine ud igen.
Nu skal vinteren så gå med at lave indretningen i volierne lidt om, der bliver plantet lidt buske mm i baljer, så det kan dække at volierne er over 20 år gamle og bygget af genbrugsmaterialer, og give skjulesteder for småfuglene.
Jeg har et kuld unger der lige har forladt renden, men hvor mange og hvad ved jeg ikke, jeg har et et glimt, der kunne minde lidt om sivastril og det kan vist godt passe, så jeg venter.