Gys hvor galt kan det gå

[ina.....]

i forgårs aften flyttede jeg alle mine 6 hønekyllinger fra hønsehuset hvor de gik sammen med hanekyllingerne, og til stalden hvor de voksne bor. De blev båret i en kasse og sat på min nye pind, som datterens kærreste har bygget til mig.  De gamle fruer sidder ikke på pind.
Der stod de så alle i går morges og så spændt på mig da der blev lukket ud.

Nu er de ikke helt fremmede i flokken da de har gået i haven et stykke tid sammen med alle de andre, (søde Cacar er på ferie) men som sagt boet i hønsehuset. Nå! de søgte jo over til hønsegården flere gange i løbet af dagen for at hilse på de store hanekyllinger, og da det blev sengetid steppede de frem og tilbage ved hegnet, hvor jeg kunne samle dem op og bære dem hjem på pinden.

I aften så jeg så, at der manglede en stor orpingtonpige, og søgte rundt efter hende, mens jeg ærgrede mig over hun var væk, men den unge dame sad tidligt på sin pind, og jeg tænkte dyyygtig høne.
de sidste fem, valfartede frem og tilbage mellem hønsegård og stald efterhånden som det skumrede, jeg kaldte på dem og de kom halvejs men vendte så om og søgte tilbage til hønsegården.

Jeg skumlede lidt over at familien, der godt så jeg kæmpede lidt med de unge høns, lod som ingenting, og jeg sad ved middagsbordet og kommenterede på at de søgte rundt derude, uden nogen hjælpsom reaktion fra nogen.
Da jeg så  gik ud for at finde dem ved hegnet, bandede jeg fordi den lille pophøne som jeg er så glad for nu var væk, og jeg tænkte nu blev det lige præcist så mørkt at hun har gemt sig, og jeg bandende af mand og børn, og udkomanderede ungerne til at hjælpe mig.
Datteren gik i hestestalden for at muge ud, efter at have hjulpet mig med de tilbageværende, og sønnen kravlede rundt med mig i brændenælderne bag hønsegården.
Jeg gav op og gik trist tilbage for at gå i selvsving foran computeren, da min datter kaldte, at den lille høne skam havde sat sig til rette i hjønet i en hesteboks, så der kunne jeg hente hende og sætte hende på pind på række med de andre.

I morgen aften håber jeg de alle har fundet ud af at de bor på hønsepinden i stalden, sammen med de andre, for jeg har slet ikke nerver til at de forsvinder, eller fordamper på den måde.

Nu nyder jeg min aftenkaffe.  

[Marianne Vedel]

Den har du sørme også fortjent, Ina

[Lene Kongstad]

Ja man keder sig ikke når man har dyr, hus og have !
Hva fa´en får folk i lejligheder tiden til at gå med ? 

[thorleif]

Kaere Ina.
Maaske kunde du lave en loebegaard ved hoensehust dit? Det haver jeg, og sent paa eftemiddagen/ tidlig paa aftenen kalder jeg dem alle, og giver dem nogle haandfulle med hvede. De er meget glade for at vaere i loebegaarden de siste timer inden aftenen, de ved de er trygge, og hanen er veldig glad for at jeg hjaelper ham med at samle haremet, og saa kan de gaa til sengs naar de lyster. Jeg (og hoenerne) synes det fungerer veldigt godt! Og saa lenge loebegaarden er trygg for Mikkel Rev, saa goer det ikke saa meget om du er litt sen med at stenge dem ind?

[frida]

Herlig levende fortælling Jeg kender det alt for med familien. Man giver det ene vink efter det andet med "vognstangen", og det bliver slet ikke fattet Vi skal nok til at være nogle stride "harper", og sige at vi skal have hjælp engang imellem. Man kan jo ikke forlange, at de skal læse vores tanker Selvom det nogle gange var ønskeligt, og kunne spare os for ærgelser

[Elise ☺]

uha godt i fandt den lille pop, kender godt det med at kravle rundt og lede mens panikken breder sig.

[Marianne Vedel]

Jep, det med tankelæsning har jeg opgivet. jeg skriver selv bryllupsdag og den slags i hans kalender, og siger meget direkte hvilken hjælp jeg gerne vil have. 
Dejlige at lilletøsen blev fundet og puttet. jeg er heller ikke rolig, før jeg har puttet og talt mine.

[Mikkel Højberg]

Jeg har ene hund, der gerne hjælper...Dvs. det er en hjælp at han finder dem, men ikke når de så løber forskræmt i den forkerte retning 

[John Mejland]

Man kan jo ikke forlange, at de skal læse vores tanker Selvom det nogle gange var ønskeligt, og kunne spare os for ærgelser

Og selv om vi kunne fattede vi dem garanteret ikke, kvindetanker er nu tit lidt kringlede.

[hoejberg]

@ Mikkel Højberg.
Det er da godt du har hunden til at hjælpe, når konen ikke hjælper med hønsene.

[ina.....]

ha ha Anette tag den.... hunden er en sikker vinder.

[hoejberg]

@ INA
Ja, åbenbart 
Men det er nu alligevel mig der får æren af at passe hans Orpington og Pl. Rock, når han skal til Hannover næste weekend

[ina.....]

Han skal da lære sin kloge hund at fodre  og lukke op og i for smuthullet.