Der findes inden for urtemedicin (kosttilskud) et glimrende produkt som virker på mange skavanker. Jeg har ikke prøvet det på høns endnu. Kun på mennesker og svin. Det hedder urte-pensil og findes som kapsler og tabletter. Det kan feks købes her
http://www.helseriet.dk/shop/urte-pensil-340-mg-972p.html men ved ikke om det er billigste sted. Googlede blot for at finde lidt info der kunne linkes til.
Kapslerne har en holdbarhed på op til 5 år så der sker ikke noget ved at købe lidt stort ind.
Jeg har med godt resultat brugt det på smågrise. Det kræver nok lidt uddybning.
Når jeg køber 3-4 smågrise på ca 25 kg/stk et par gange om året hos en landmand der gør i grise, sker det indimellem at en eller flere af dem har lidt betændte sårdannelser, især på ører og omkring nakken. Noget de ville blive behandlet for med pencillin (antibiotika) hos landmanden hvis de var blevet hos ham. Ved indsprøjtning.
De første år det skete fik jeg lidt medicin og en sprøjte fra ham så jeg selv kunne give grisene den behandling han ville have givet dem. Men det var noget af et gedemarked. Det var et helvede at fange grisene fordi de har for meget plads at røre sig på, og når man så endelig fik fat i en, skreg den, ja som en stukken gris, længe inden man faktisk stak nålen i den.
Så de sidste 4-5 år har grisene ret efter ankomst her, hvis de viste tegn på betændelsesproblemer, fået en kur med ovennævnte præparat i ca 1 uge. Og derefter har de været uden sår.
Kapslerne knækkes og fordeles jævnt i foderet så alle får ca lige meget. 3 grise á 25 kg har fået 10 kapsler morgen og aften.
Skulle jeg få brug for at bruge det på mine høns ville jeg nok blande det op i hønseguf for at sikre en nogenlunde ligelig fordeling mellem hønsene.