Vil starte med at sige som Danny, at jeg heller ikke er dyrlæge. Taler kun ud fra egen erfaring.
Vi har en høne som startede på samme måde, hævet omkring øjet og ligesom noget skum i det. Hun er blevet blind på det øje. Vi har haft sat hende i en anden gård for at hun ikke skulle være for nemt et offer for hanen og e andres hakkeri.
Jeg kan så fortælle, at Christian (min bedre halvdel) afliver hende i morgen. Hun har nu været blind i ½ år efterhånden (kun på det ene øje), men nu trives hun ikke mere. Hun er også stoppet æglægningen til trods for at hun kun er 2 år gammel. Det er en New Hampshire.
Vi prøvede at lade hende gå, for hun virkede i starten som om hun klarede det. Hun spiste og gik og hyggede sig og lagde faktisk æg hver dag. Men nu er det slut.
Vi har ydermere en Barnevelder der har været blind på det ene øje siden den var kylling. Jeg er i syv sind om hun skal have lov at leve. Tror hun klarer blindheden bedre, for hun kender ikke til andet, men ved det ikke.
Hvis du kigger på dit billede Randi, det første, så kan du se, at pupillen er grå istedet for sort. Det er tegn på at øjet er ved at være tabt. Lige som når vi mennesker får grå stær. Vi mennesker kan dog opereres for det.
Hvis i beslutter jer for at beholde hende, vil jeg ønske jer alt mulig held med hende, og håber ikke det går som vores lille "Hamp".