Jamen jeg må da så også være splitterravende tosset.

Er der noget bedre end de stille glæder? En vintergæk der spirer frem i den strengeste vinter, blomstrende frugttræer, en kat der mjaver til en når man kommer hjem, en teenageknægt der af sig selv laver kaffe til mor, hønsene der render om benene på en og klukker når man sidder på hønsebænken med ovennævnte kop kaffe, ens mand der synes man er dejlig selv om man vejer en halv gang mere end da vi mødtes...
Hvem var det der sang: "Jeg holder af hverdagen..."
Det er da meget vigtigere at man er glad og lykkelig i det små hver dag, end at man kun er lykkelig en gang imellem i store udbrud.