Håbløse mødre og spagatben...

[Marianne M.]

Mine søde moskusdamer har nu tandemruget trofast i de der mange dage de nu skal. De startede med over 20 æg, men der forsvandt hele tiden nogen. Da der var 17 æg blev de lyst, 7 befrugtede, resten blev taget fra. Det ene æg efter det andet forsvandt eller lå udenfor reden, og de blev taget fra efterhånden.

Til sidst var der 1 æg tilbage - det blev lyst, og der var liv i det, selv om jeg flere gange har reddet det og stoppet det ind under de damer. Onsdag aften var det ved at klække (til tiden), torsdag morgen kiggede jeg til ænderne, som lå og kiggede på den halvt udklækkede ælling, som lå kold og våd ved siden af dem  Jeg troede først den var død, men der var lidt liv i den, og da jeg stoppede den ind under en and, blev den puffet ud igen.

Nå, hvad gør man så - jeg blev stædig og tog den op i min varme hånd, og den begyndte langsomt at reagere på varmen. Jeg havde ikke tid til at nurse den så meget, da jeg skulle på arbejde, men lagde den ind på maven i en lille klud, for at se, om der kom mere liv i den. Det gjorde der langsomt, og så blev rugemaskinen tændt, så den kunne ligge lunt og komme sig - eller dø (det sidste troede jeg måske mest på, for den var dæleme kold) mens jeg var på arbejde. Men da jeg kom hjem var den levende og tør, og den kom sig mere og mere. Om aftenen fik den noget at spise og drikke og blev hygget om. Sød lille ælling...

Dens 'mødre' får den altså ikke, for jeg tør ikke stole på deres moderinstinkter efter alt det rod, og desuden så er vi vel allerede blevet dens familie.

Men - jeg tror den har spagatben (tror pokker med al den omsorgs-svigt). Den 'krabber' sig afsted med benene ude til siden. Nogen der har oplevet det med en ælling? Jeg har læst om nogen der har rettet det med kyllinger ved at binde lidt snor mellem benene i nogle dage, men jeg vil godt lige vide om der er nogen der har erfaring med det hos ællinger.

Desuden har den et blåt næb, som er en smule skadet omkring næseborene, måske den har fået et hak eller bid, mens den var ved at klække.

Ellers er den frisk og frejdig og spiser fint og vil gerne putte hos os.

Men åh, så har vi en tam og måske handicappet ælling, det var ikke lige meningen... Nogle vil garanteret sige afliv den, men jeg skal lige bede om lidt meninger..... tak... 

[Pjaltenborg]

Åååh det bette pus ..har ingen viden at hjælpe med ..... ud over at sympatibekymre over det lille nuttede kræ.
Ællinger er bare såååååå søde !

[Ankerine]

Hvis du er sikker på at den skrider ud i hofteleddet, så giv den dog en snor på, forkæl den - så har du en kæleand. Og hvad så? Det er jo heldigvis ikke industri, vi beskæftiger os med her. Faktisk kan det jo give en masse sjove oplevelser i hverdagen med de lidt skæve eksistenser. Og det ved du jo godt . Så længe den spiser, drikker og s..... så skal den nok hele de hak (også på den lille andesjæl) den har fået af de grumme voksne ænder....

En af de bedste oplevelser med dyr min mand og jeg har haft, var da vi havde et for tidligt født gedekid inde i huset. Den havde stort set ingen pels og måtte have en af mine hjemmestrikkede uldsokker på (str. 39!). Strømpeskaftet blev rullet til rullekrave, strømpetåen klippet af til måsen, fire huller til ben - og derpå en slids på undersiden til gylp . I en måned drønede den lille fyr rundt i vort hjem og legede bukkespring og ræs med vores katte - og sov sammen med hunden. Fem gange dagligt blev han "tanket op" hos sin mor. Da han blev stor nok og klimaet mildt nok, kom han ud til mor og de andre gedekid. Det syntes han ikke var sjovt! Han var jo ingen ged! Efter nogle dage begyndte han dog at lege med sine halvsøskende.
Happy end? Næh, han stod og vrælede hver gang han så os - så da han var 9 måneder blev han slagtet . - og han lå lidt længe i fryseren....
Men det var alligevel en dejlig oplevelse at have ham inde og så tæt på.

[Pjaltenborg]

ÅÅÅÅH ..en Sokkeged 

[Ankerine]

Ja, og vi har beholdt sokken (sokkerne - for efter et par uger måtte han skifte til min mands str. 43!).
 
Jeg mente bare at det selvfølgelig er det mest rationelle at aflive "skravl" af alle arter. Men ikke nødvendigvis det sjoveste. Men der kan da komme sorger i forsøget...

[Marianne M.]

Hej Ankerine og tak for din gode historie og kommentarerne!

Problemet ligger jo, som du siger, i allersidste ende i, at den ikke bliver en 'rigtig' and, sidste år havde vi 'Ælling', som nogen måske husker, og det er jo rigtigt hyggeligt med en tam and, men den opfatter ikke sig selv som en and. Den hilste og kommunikerede langt mere med os end med de ællinger han efter nogle dage fik som selskab, så én gang præget på mennesker, altid præget. Det blev begrædt da han blev taget af ræven som stor andrik, men det var måske det bedste i sidste ende.

[lisbethpilkjær]

Jeg vil også sige, put en snor om benene på den og prøv at se om ikke det hjælper. Så længe den ikke lider (med det mener jeg, at den spiser og drikker og virker veltilpas) så er det da forsøget værd.
Vi kan jo håbe på at det bliver en dame, så kan hun jo overtage pladsen efter en af de andre håbløse kæ...... 

[Ankerine]

Ja, der er jo sammenhæng i tingene: hvis ikke I havde været glade for "Ælling" havde det jo ikke være sørgeligt at ræven tog ham - bare irriterende at gå glip af en andesteg. Jeg ved godt at jeg har taget skade af at være sygeplejerske . Men jeg har bestemt også fornøjelse af mine "redninger". Så længe det ikke er synd for dyret og jeg har mulighed for at bruge den tid der skal til - ja så fortsætter jeg nok...

[Marianne M.]

Lisbeth: Ok, jeg tror så jeg vil prøve med en lille blød uldsnor når jeg kommer hjem....

De andre ænder, de er jo søde og egentlig gode, men de er unge, måske det er derfor de sjusker sådan... Nu har de jo i hvert fald fået noget ruge-erfaring. Jeg er ret sikker på at andrikken også har en finger eller et næb med i spillet, men hver gang jeg har sat ham for sig selv, er det lykkes ham at houdini'e sig ud og ind til damerne...  

Næste gang må jeg simpelthen lægge damerne ind i stalden eller et andet sted uden for hans rækkevidde.

Ankerine: Ja, vi skal også nok få fornøjelse af det lille kræ, ællinger - og især moskusællinger er altså bare kære... Og når nu især min datter på 7 (og min mand  ) har kastet deres kærlighed på den, må jeg se, om vi ikke kan ordne de små pusselanker  Åh ja...

[Ankerine]

Det er altså skønt at have "lidelsesfæller"

[Marianne M.]

En lille update: Den lille ælling er frisk som en havørn, benene har rettet sig selv (prøvede med lidt uldsnor, men ællinger er utroligt behændige med deres næb, så den gik ikke...)

Vi er dens familie, og den nyder at kravle rundt på os og putte under en hånd, ved halsen eller under et tæppe når man alligevel ligger i sofaen. Jeg var ikke hjemme igår, men idag vil jeg forsøge at finde en lille kammerat til den, for ellers er det synd for den, synes jeg, ikke mindst når vi ikke er hjemme. Men for dælen den er sød... Datteren kalder den for Ælle Bella... 

[Ankerine]

Godt at den trives og en rigtig god ide med en kammerat.

[ina.....]

i modsætning til sidste år, har det ikke været den store succes med ænder her i år.
Først rugede min ene and i to evigheder for at få ruget 1 enkelt ælling ud,,,,, det var skidt, for min erfaring siger mig at de ikke ret længe gider kun 1 og ganske rigtig hun var ikke særlig god til at passe på den, hun gik og hvis ikke den omgående fulgte med, ja så blev den gået.
Hun endte  med en dag inden den var en uge gammel at bade med den i vand fra møddingen, og den var død på reden næste morgen.

Kort efter havde min anden and præsteret samme kundtstykke, 1 ælling, og hun er absolut heller ikke noget geni ud i modergerning, og egentlig tror jeg at ællinger i flok holder sammen og følger deres mor, samtidig med at hun er bedre inspireret ved en hele flok der myldre, i hvert fald har denne and heller ikke været god til at vente på sit afkom, eller forsvare den for høns katte og gæs, men denne var kun et par dage om at finde ud af at når and og rapsjak ikke var i syne, så søgte den ind under redekassen hvor den anden and igen er skruk, på den måde har den faktisk overlevet.

Hubert hønsehund har fattet at han ikke må tage den, og selv min ellers så overlegne hankat lader den være, selvom den har gået ensomt omkring i haven ind i mellem.

Gæssene er nogle bisser, men den lille løber ind og gemmer sig under redekassen, og den lader sig ikke påvirke af at der sidder 4 store killinger og ser på den eller ligger på lur, situationen er nemlig at når de tænker de tør prøve så er ællingen vokset og er et lidt stort bytte, og så vokser kattene, men det gør ællingen også, så de nøjes med at kikke, og holder også øje med andemor der alligevel godt kan finde på at gøre udfald imod dem.

Efterhånden har alle vendet sig til den og nu er den da så stor at der er ansats til fjer på halen, men det har nu alligevel været llidt synd at den har gået her alene. Andemor er skruk igen men ællingen ligger tæt hos hende om natten, og følger med hende eller Rapsjak ud, det hænder også at Rapsjak følges med den lille rundt i haven, for hans ænder er jo skruk, så han har accepteret den lille.

Men jeg tænker tit på den grimme ælling når min lille and går alene rundt, og jeg skal ikke have flere enebørn hos ænderne for de gider ikke passe dem.
Begge mine ænder er altså skruk, men ligger på ingenting, og de er altså mere stædige end høns, men det må de slev om, der kommer ikke flere ællinger i år, med mindre nogen vil sælge mig 5 daggamle så der er en flok.

[Marianne M.]

det er mærkeligt der er så stor forskel på de ænder og deres moderevner...

Igår snakkede jeg med en 'næsten-nabo', Mette, som har en del moskusænder, og til sidst blev vi enige om at forsøge at integrere vores ælling i en flok på 14, der går med en af hendes ænder. De er 3 dage ældre. Vi prøvede at sætte den ned til flokken, men den ved jo ikke hvad ællinger er for noget, og andemor så ikke alt for glad ud. Lang historie kort, så endte det med at Mette tog 3 af sine ællinger ind sammen med vores, og så vil hun prøve at sætte dem tilbage til mor and i dag. Så håber vi det lykkes på den måde.

Min datter var dog næsten utrøstelig i aftes...  Men hun kan besøge den så tit hun vil, så det skal nok gå, når hun ser at den forhåbentlig får et bedre andeliv på den måde.

[Marianne M.]

Nå ja, Universet VIL altså ha' at vi skal have den ælling (som Storm-Olsen ville have sagt det).

Den gik ikke - mutter skrap-and kan ikke lide farven, alle hendes egne er gule, Ælle Bella er gul og sort. Vi har nu fået hende (?) hjem igen, sammen med en af de gule ællinger, som hun nu var blevet gode venner med.

Men hun havde da slet ikke glemt os - hoppede og hoppede og pippede og pippede, da hun hørte vores stemmer - op og putte i en varm hånd  Men heldigvis har hun nu en makker, som hun kan leve et ællingeliv sammen med og så hun ikke savner os når vi ikke er der.