Jeg ville fortsætte kuren et par dage mere. Tror ikke på at dyrlægen har en anden løsning på problemet.Kyllingen er frisk siger du, så den trænger vel til at hele op efter angrebet.
Vel er det træls at få sådan noget ind til sine høns, men jeg har også haft tilfælde uden at få tilført dyr udefra. Det findes jo overalt i naturen. Disse dage med den høje fugtighed er guf for coccidiose så hold så tørt som du kan omkring dyrene og skift strøelse ofte.
En ting jeg har bemærket er at kyllinger der går frit med deres mor ikke angribes, selv i en hønsegård.
Nu skal det ikke forstås som, at jeg ustandseligt har cocidiose, men jeg prøvede det i vinters med mine maskinkyllinger og der kommer af og til et mindre angreb, men en hurtig indsats og man slipper for blodig afføring. Min erfaring er at maskinkyllingerne bliver senere rustet til at undvære varme.
Hønerne slæber jo rundt med de små kyllinger og kun i korte stunder ligger de så og putter sig under hende, hvorimod maskinkyllingerne jo for det meste går under konstant varme.
Derfor ryger mine også ud som helt små i kravlegård, hvis det er solkinsvejr og det synes jeg gør dem lidt mere hårdføre.De bliver meget mere aktive og drøner rundt og har travlt med alverdens ting. En papkasse med læ sat i solen er næsten ligeså godt som Mor.
VH Gunni.