Jeg hader at skifte arbejde

[ina.....]

Nu er jeg blevet sparet væk, så efter 1 år og 9 måneder, er jeg igen uden job, pga. besparelser.

Jeg startede min kariere som leder i sundhedsvæsnet med 5 år på et psykiatrisk plejehjem, hvor vi så var flere der blev sparet væk, det var i 93 derefter tog jeg et vikariat i 1,5 år på at almideligt somatisk plejehjem. Så lagde jeg 14 år på et meget stort plejecenter, der ikke skulle spare før i 08 og da var jeg og fire ligestillede de udsatte.
I december 08 fik jeg mit ønskejob på et lille plejecenter hvor der var meget at rette op på og mange eftervirkninger af kommunesammenlægningerne, der også medførte en ekstra sammenlægning af områderne, og den leder der havde ansat mig overtog et andet område.
Jeg har lagt mange arbejdstimer og en lederuddannelse i det job, og nu efter næsten 2 år ramte sparerunden mig så igen, som den eneste chefen ikke selv havde ansat.

Som det kan ses er jeg ikke den der går frivilligt,    og denne gang er jeg virkelig ked af det    det værste er jo næsten at man skal pakke sine ting med det samme, aflevere nøgler og ID kort og sige tak for i dag, og så er man på tjenestefri med løn i sin opsigelsestid......Jeg forstår godt proceduren, men det er altså sejt at gå og ikke nå at sige farvel til en masse gode medarbejdere der regner med at alt ånder fred,,,,,
Jeg bliver rastløs af ikke at vide hvad jeg skal lave, og jeg har endnu ikke gidet tage mine ting ud af bilen, der er fyldt med potteplanter og andre ejendele jeg lige havde fået samlet mig,,, bl.a hundens kurv der har stået under mit skrivebord mens hun har passet spisetiden på 3 afdelinger hvor beboerne har elsket at have hende til at spise med morgen, middag og sommetider aften.

Den store fordel ved sådan en hurtig exit, er at der hurtigere end lynet bliver aktiveret en gavekasse og nogle hurtige folk, så jeg blev den glade ejer af to fantastiske akvareller af en høne og en hane, foruden en masse blomster...
Hønsene har jeg besluttet skal få ærespladsen på mit nye sted som minde om at de søde medarbejdere kender mig godt.
Men uha jeg er trist.

[Lene Kongstad]

Hvor er det trist for dig Ina, jeg er ikke i tvivl om at du er en gevinst for dine beboere og dine kollegaere.
En skam at afstanden imellem os er så lang, jeg gad godt ha dig som kollega.
Tillykke med de smukke akvareller.

[frida]

Jeg er ked af det på dine vegne . Det er aldrig rart at blive fyret. Uanset hvor man er henne, er der altid nogle utroligt dejlige mennesker man kommer til at savne.
Du kunne hente rundstykker en morgen, og møde op, og få sagt ordentligt farvel til dine medarbejdere.
Rigtig mange er ramt af fyringer pt., så du er ikke alene. Jeg har ingen trøst til dig, men her får du lige et 
Held og lykke til fremtidig jobsøgning. Hader også selv at starte nye job. De første måneder går med at lære nye kollegaer, stedet og rutinerne at kende

[Susanne Ebbe]

Åh nej Ina. Det er jeg rigtig ked af at høre. At de kan tillade sig at smide guld på gaden.

En kæmpe krammer 

[Pjaltenborg]

Også trøstekram herfra .....

Og sikke smukke akvareller

[pilegaarden]

Det var da godt nok trist Ina.

Men som du selv skriver har du prøvet disse sparerunder før, så jeg er sikker på at du tager det i stiv arm, og derfor snart finder et nyt spændende job.

Held og lykke herfra.

[gitteholk]

Jeg undre mig over at de kan blive ved med deres sparerunder
Nu er vi nået ind til benet og hvis der stadig skal gives en kærlig, individuel og kompetent pleje så må det altså stoppe.
Ina, det er sundt at give sig selv lov til at være sur og ked af det i nogen tid. Derefter vender dit engagement igen tilbage og du får mod på nye udfordringer.
Held og lykke 

[Marianne Vedel]

[Finn Jensen]

Kære Ina. Det gør mig ondt at høre. De bedste ønsker herfra

[Kate]

Kære Ina

Tænker på dig. Det er ikke rart.

Fine akvareller !

[Wanda]

Stort kram til dig Ina....

[karina dj]

Kære Ina... 

Jeg håber der er nogen der får øje på dig og det du har at byde med.

Tænk sig at der har været så mange sparerunder 

[Lene Lestat]

Ja det er meget trist, især når det er et job, man er glad for og man har rigtig gode kollegarer, jeg føler med dig, jeg var selv opsagt sidste år, men jeg blev gudske tak og lov, genansat.

Men jeg kan desværre aldrig føle sig sikker nu, så jeg tager en dag af gangen.

Held og lykke, heldigvis er der altid lidt trøst at hente her på DFF.  

[sette]

kære Ina
det var trist ,men jeg håber du kommer videre og finder noget du bliver lige så glad for.
kæmpe kram herfra også.
 

[Tanja Pedersen]

Øv, det var trist læsning Ina . Hvor er det en umenneskelig måde at blive afskediget på, sådan at skulle pakke og forlade sit arbejde øjeblikkeligt. Du lyder til at være en gevinst for din arbejdsplads, og de to flotte akvareller du har fået tyder også herpå . Jeg håber du snart finder et nyt og blivende arbejde, så du kan blive rastløsheden kvit. Jeg krydser fingre .

Og så lige lidt galle: Nedskæringer! Over alt, hele tiden. For meget! På min arbejdsplads, en medicinalvirksomhed med 4 milliarder i banken, er der skåret løbende ned igennem de sidste 40 år. I 1970 var der 122 rengøringsfolk til ca. 800 ansatte. I 2010 er der 40 til 1200 ansatte. En helt gal udvikling!