Jeg tror det har noget at gøre med priserne på høns, de er jo ikke ret høje.I mine yngre dage blev der hentet hunde i mange lande bl.a. en russisk mynde fra Rusland, en Kommondor fra Ungarn for ikke at tale om de mange amerikanske cockere fra USA. Ja jeg rejste endda til Californiene med en tæve for at få den parret med lige netop den hanhund jeg absolut måtte have i mine linier.
Til gengæld var prisen på hvalpene jo så også derefter samt parringsgebyret på russeren.
Mine heste er hentet i England fordi dem herhjemme ikke var af den rene afstamning jeg ønskede.Derfor avler jeg alligevel ikke føl hvert år, for jeg laver først og fremmest til mig selv.
Jeg har også papirløse hunde og nu sidst de små bitte heste, men jeg avler ikke på det og vil aldrig gøre det, ej heller mine katte.De er lige elsket endda.
De fleste mennesker der vil have racehøns kender jo ikke engang standarden og så længe opdrætterne bare sælger los af de dyr, de har frasorteret, i stedet for at spise dem, ja, så finder jeg det svært at få højnet hønseopdræt i almindelighed.
Køberne er også slemt ligeglade, vi skal jo ikke have udstillingsdyr så det gør ikke noget. Nej det gør det ikke med mindre de bare avler løs uden at skele til om dyrene opfylder den standard der er for dem, bare nogenlunde.
Misforstå mig nu ikke (igen) dyrene kan ikke alle være 94+ point dyr, men til tider er de så ringe, at de ikke burde kaldes racehøns, men blot høns til æglægning.
Jeg har jo ikke selv den store erfaring med høns, men den jeg har, har da gjort mig lidt klogere. Mine sidste importerede æg fra England er noget l..., rent ud sagt. Ikke et eneste af dyrene dur til videre avl, der kamfejl, størrelsesfejl, temperamentsfejl o.s.v hvilket nu har lært mig, at selvom servicen er i top med hensyn til forsendelse og selvom vedkommende kan sende til udlandet, er der ikke altid vundet ret meget ved det.
Man må selv afsted og se hvilke avlsdyr man køber æg fra, eller se dyrene man køber. Det koster og det vil folk sikkert ikke betale for.
Der er i den flok bare to høner jeg vil gå videre med, resten ryger i gryden også selvom jeg måske kunne sælge dem.
Det vil jeg ikke, for i løbet af blot et år ville de så figurere i DBA elle G+G som værende racerene og til spotpris og de ville blive solgt, blot fordi de var tæt på køber.De ville så i mine øjne være dårlige repræsentanter for racen og skade mere end det gavner, for den smule penge mine dyr kunne have indbragt.
VH Gunni.