Da vi kom til New Orleans blev jeg "ansat" som due-mor. Mit barnebarn havde fundet en lille dueunge paa jorden to uger, foer vi kom, paa det tidspunkt stadig med dun. Min soen havde googlet og fundet ud af, hvad den slags dueunger kunne opfostres med. Den lever stadig fint nu her tre uger efter, den er naesten fuldfjeret, men brystet er noegent og den har "grippe-hals". Vi er begyndt at skaere lidt ned paa opmadningfoderet, og forsoeger at laere den at spise froe. Den spiser da ogsaa nogle.
Det er en meget lille dueart, jeg har set nogle af de voksne udenfor, og de er vel paa stoerrelse med tyrkerduer eller maaske lidt mindre. Ungens krop (uden fjer) er vel som et lille hoenseaeg, den har ret store vinger, og hovedet virker "for lille" i forhold til resten paa nuvaerende tidspunkt.
Det lader til vores soen har sat sig grundigt ind i det hele, men alligevel er der nogle spoergsmaal, der traenger sig paa:
Hvornaar kan den mon saettes ud i naturen igen?
Vi har talt om, at den maaske skal ud om et par uger.
Den kan flyve noget, men ikke specielt godt endnu.
Hvordan goer man mon overgangen til det frie liv nemmest?
Der bor jo katte i omraadet, og vores soen har ogsaa katte, der alle er gode til at fange anoler, geckoer osv.
Jeg har selvfoelgelig forelsket mig fuldstaendigt i det lille vaesen
Nyeste
Rovdyrs sikring af gård
Fra Connie K 
ingen vand
Fra Gerda 
Snoge og kyllinger
Fra Hans-Kurt 
Agerhønefarvede dværgwyan...
Fra Sumsa 
