Hej med jer,et lille tip her fra svebølle.
Når jeg fik et nyt hold kyllinger,havde jeg i starten (for 6 år siden) store problemer, med klumper af afføring, som satte sig i bagen på kyllingerne, som let kunde ende med at kyllingerne døde, hvis jeg ikke dagligt fjernede dette.
Dengang havde jeg blandt andet danske landhøns, og forelagde mit problem for en gammel rotte indenfor landhønseavl, nemlig Børge Laugesen fra søsum.
Der fik jeg det gode, og enkle råd, at fodre kyllingerne med hirsefrø, som er iblandet rigeligt med madolie, den første uge, jeg giver dem lidt til de er tre uger og dermed var mit problen løst, andre har siden fortalt mig, at olien hjælper forebyggende mod cocidiose, da tarmen bliver så glat at cocidierne ikke kan sidde fast.
Hilsen Ove, og held og lykke med årets avl.