Jeg vågnede kl. 4.15 her til morgen ved mågeskrig og krage-/skade"grin". Men pludselig kunne jeg høre lyden jeg
virkelig vågnede ved

Min hane! Han var
ude! Jeg var helt sikker på at der blev lukket for ham i aftes. Åh, nej, tænkte jeg..... Ræven er kommet til os, og det må være den der har fået åbnet til hønsehuset

Mig i tøjet, og ned i hønsegården. Pyha, alle hønsene gik i fred og ro og rodede i jorden, og Axel stod så flot midt i gården og galede med den største selvsikkerhed

På min havebænk lå min 12 årige pige med sin pude og dyne. Hun fortalte, at hun ikke kunne sove pga. varme. Så hun var gået ud for at sove, og hørte Axel gale i huset. Hun syntes bestemt, at han fortalte, at han gerne ville ud

. Så det kom han! Jeg tror da også han var helt tilfreds med at komme ud, meeeeen...... Axel blev fanget og sat i kælderen.
Nu må jeg spændt vente på om naboerne klager. Dog er der mange andre lyde, sådan en tidlig sommermorgen, så mon de har lagt mærke til at Axel blandede sig i morgenlydene

?