Derimod er spørgsmålet, om man måske ikke kan ende med at medvirke til burhønseindustriens beståen. Fx ved at betale for de aflagte høns. Men også ved at give det indtryk, at burhønselivet nok skal ende på en god måde.
På den anden side kan omtale af "befrielsen" naturligvis medvirke til at skabe opmærksomhed omkring forskellen på livet i bur, og et mere naturligt hønseliv.
Jeg tror næppe at en håndfuld aflagte burhøns sætter flere burhøns i verden. Producenten skal købe flere høns ind til næste sæson, hvad enten de gamle bliver kværnet til minkfoder eller solgt for en flad 5'er pr. stk. til nogle private. Jeg tror Lina og Stefan har befriet ca. 250 høns i alt. Til sammenligning er der 1,6 millioner burhøns i Danmark, så redningsauktionenerne er vitterlig blot "en dråbe i havet".
Fødevareministeren vil ikke forbyde burhøns eller skærpe kravene. Hun har selv udtalt om forholdene for burhøns "Det er ikke optimalt men det er acceptabelt, ellers ville det ikke være lovligt".
I USA kommer 95% af alle æg fra blot 192 producnter, og en stald kan godt rumme op mod 1 million æglæggere. Det er uhyggeligt at tænke på.
For ikke at komme helt af sporet i forhold til trådens begyndelse: det er flot, at Lina og Stefan blev nomineret til Årets Dyreven, og flot at de er blevet bevilget 15.000 kr. til indkøb af bl.a. transportbure til de næste besøg hos producenterne.
Fokus på burhøns i medierne er med til at oplyse forbrugerne, så de måske vælger økologiske æg næste gang de handler. Signe Wennebergs burhønseside på Facebook flød over med nye medlemmer og forargede forbrugere, der havde set hende i Prices madprogram, hvor hun fortalte om forholdene for burhøns. Lina og Stefan har været i Fyns Stifttidende nogle gange, og har for nylig været i Familie Journalen også. Oplysning er godt.