Er gabesyge muligt at helbrede totalt?
Som omtalt i en anden tråd, har jeg en høne (Sorte), der er/har været hårdt angrebet af gabesyge. Gabesyge er, så vidt jeg har hørt fra dyrlæge og læst mig frem til, orm der har angrebet lunger og/eller luftveje.
Hvis lunger og luftveje har været så hårdt angrebet at Sorte har haft store problemer med at få luft, er det så muligt, at hun bliver helt rask? Jeg ved at menneskekroppen kan regenerere mange skader i organer osv, men hvordan hos høns?
Sorte hiver ikke efter vejret mere, men hun nyser/hoster meget endnu. Er behandling udsigtsløs, og øksen at foretrække? Hvad med de andre høns, hvorfor er der ingen af dem der er angrebet/har symptomer?
Det skal siges at alle er under medicinsk behandling pt., og har været det den anbefalede uge. Jeg har besluttet at behandlingen skal foregå i min. 2 uger, for at være sikker på kuren virker. Smitte er vel i jorden nu, så ormekur skal vel indføres som fast rutine X antal gange om året?
Håber nogle har noget erfaring og viden at give af.